Dansk eller tysk?

Andreas bliver født i Sønderjylland, som i år 1900 er en del af Det Tyske Rige. Det har det været siden krigen i 1864, hvor Danmark netop mister Sønderjylland til Preussen, der er den tyske stat, som Danmark kæmpede mod i 1864. De tyske myndigheder har forsøgt at "fortyske" befolkningen i Sønderjylland, men en stor del af sønderjyderne er stadig dansksindede. Myndighedernes fortyskning mødes af de dansksindedes kamp for at bevare dansk kultur.
Find ud af, hvordan det går Andreas i denne brydningstid, hvor Første Verdenskrig også griber ind i hans liv.

Afsnit 1

Preussisk undersåt

Andreas bliver født i Broager, 8 km. vest for Sønderborg. Han er det ældste barn i søskendeflokken. Find Broager på et kort, hvis du ikke ved, hvor byen ligger.

Kig i "Personregister 1900"

a) Hvorfor er kilden skrevet på tysk?

b) Hvad fortæller kilden om Andreas' forældre, og hvad de levede af?

Kig i "Til vore Venner!"

c) Hvem har skrevet opråbet?

d) Hvad ønskede kildens forfattere at opnå? Læs om kildetypen Opråb. Find eksempler på, at indholdet var farvet af budskabet.

e) Hvad fortæller kilden om skoleforholdene for de dansksindede sønderjyder? Hvilket sprog blev f.eks. talt, da Andreas begyndte i skole?

Læs temaet "Nationalitetskamp"

f) Hvad er henholdsvis Sprogforeningen og Skoleforeningen - hvornår og hvorfor blev de to foreninger oprettet?

g) Hvilke muligheder havde Andreas for at lære dansk? Vil du vurdere, at det var almindeligt at rejse over grænsen for at modtage danskundervisning? Søg på "Sønderjysk Skoleforening" på Grænseforeningens hjemmeside graenseforeningen.dk.

Udforsk...

"Fortyskningen" fandt sted under den såkaldte "Köller-periode". Prøv at google "köller-perioden" og læs mere. Blev indholdet i opråbet bekræftet? Beskriv udviklingen af den preussiske politik over for mindretallet.

Afsnit 2

Sønderjylland i krig

13 år gammel kan Andreas se røde mobiliseringsplakater i aviser og rundt om i Broager på offentlige steder. Der er udbrudt krig, og alle krigsduelige mænd i alderen 18 til 44 år får besked på at møde på kasernen. Efter én uges træning bliver de sendt afsted til fronten.

Storegade i Broager ca. 1915.
Foto i Broagerlands Lokal-
historiske Arkiv.

Kig i "Erindringer 1975 og 1929"

Hans Fuglsang-Damgaard skrev i 1975 bogen "Fra Skyttegrav til bispestol", mens Claus Eskildsen allerede i 1929 havde skrevet "Østfront. Vestfront". Fra de to bøger stammer nedenstående uddrag (først Hans Fuglsang-Damgaards erindringer, dernæst Claus Eskildsens).

Hans Fuglsang-Damgaard og Claus Eskildsen havde forskellige opfattelser af krigsudbruddet. (Læs ikke det markeret med gråt)

a) Hvordan oplevede de hver især krigsudbruddet, og hvilke forskelle var der?

b) Hvorfor var opfattelserne mon så forskellige? 

Læs om krigsudbruddet i temaet "Første Verdenskrig"

c) Hvorfor begyndte Første Verdenskrig?

d) Hvem var det, de sønderjyske soldater skulle kæmpe imod?

e) Hvorfor skulle sønderjyderne kæmpe i krigen?

f) Hvornår sluttede Første Verdenskrig, og hvor længe varede den?

Udforsk...

Find ud af mere om Hans Fuglsang-Damgaards og Claus Eskildsens baggrund, f.eks. via www.denstoredanske.dk. Hvilke ting i deres personlige historie kan være med til at forklare deres forskellige opfattelser af krigsudbruddet?

Er der forhold, der gør den ene forfatter mere troværdig end den anden?

Afsnit 3

Andreas' far sendes i krig

Andreas er for ung til at blive soldat. Det er hans far imidlertid ikke. En dag kommer posten med en indkaldelsesordre til Andreas’ far, Peter.

Soldater på vej i krig, Haderslev.
Foto udlånt af Leo Vinther Petersen

Kig i "Krigsstamrullen 1917" (i uddrag, fra I-akten)

a) Hvornår blev Peter Knutzen Hansen indkaldt - og hvor gammel var han?

b) Hvilket regiment blev han indkaldt til - og hvor kæmpede han?

c) Hvad fortæller kilden, at der skete med Andreas' far frem til 1917?

Læs temaet "Soldat i den tyske hær"

d) Hvor mange soldater deltog i Første Verdenskrig på tysk side?

e) Hvor mange af dem var sønderjyder?

f) Hvad er en landstormsmand eller -rekrut?

g) Hvordan passer Andreas' far ind i beskrivelsen af, hvad de sønderjyske soldater blev brugt til?

h) Hvor stor var risikoen for at dø eller blive såret?

Afsnit 4

Livet som soldat

Andreas' far kæmper på Østfronten, i Galizien. Livet som soldat er noget anderledes end livet som snedker i Broager. Andreas' far har sikkert, ligesom Matthias Møller, sendt breve hjem til familien fra felten.

Soldater i skyttegrav ca. 1917,
formentlig i Galizien. Foto i Museum
Sønderjylland, Institut for sønderjysk
lokalhistorie

Kig i "Erindringer 1944"

Matthias Møller fik i 1944 udgivet sine erindringer i D.S.K-Årbogen (Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere). Han gav erindringerne titlen "Omskiftelige tider". Et uddrag findes herunder (læs ikke det markeret med gråt).

a) Hvordan oplevede Mathias Møller livet ved Østfronten?

b) Hvem kæmpede tyskerne mod på denne front? Hvilke typer våben kæmpede soldaterne med?

c) Hvad mindede kampene Matthias Møller om?

Afsnit 5

Livet går videre derhjemme

Da Andreas' far tager afsted til fronten, står moren, Marie Catharine alene med ansvaret for hus, hjem og fire børn. For at kunne forsørge familien begynder hun at sælge brød fra et lille brødudsalg, som hun selv etablerer.

Da mange mænd og store drenge var
sendt i krig, måtte kvinderne i familierne
overtage nye opgaver i hjemmet - som
her hvor en kvinde er i marken med hest
og plov. "Brev fra fronten", litografi fra
1916 af Poul Steffensen, i Museum
Sønderjylland, Sønderborg Slot.

Kig i "Opraab 1915"

Opråbet stammer fra Nordslesvigsk Landbrugs- og Mejeritidende 1915.

a) Hvad fortæller kilden om situationen i Sønderjylland i 1915?

b) Hvad ville Fælleslandboforeningen for Nordslesvig opnå med opråbet?

Læs temaet "Livet derhjemme under krigen"

c) Hvordan ændrede livet sig for Andreas' mor og de andre kvinder?

d) Hvad gjorde de tyske myndigheder for at afhjælpe manglen på fødevarer?

e) Hvad er et rationeringsmærke, hvad brugte man det til, og hvornår og hvorfor blev det indført?

Afsnit 6

En krigsinvalid

Siden 1915 har Andreas' far været soldat i Første Verdenskrig. Han er på Østfronten, da det en dag går galt.

Lazaret i Slesvig by. Foto i Museum
Sønderjylland, Institut for sønderjysk 
Lokalhistorie

Kig i "Krigsstamrullen 1917" (i uddrag, fra I-akten)

a) Hvor, hvornår og hvordan blev Andreas' far såret?

b) Hvad skete der med ham, efter at han blev såret?

Kig i "Efterundersøgelse 1927"

c) Hvilke lidelser beskrev Andreas' far, at han havde?

d) Hvilken diagnose fik Andreas' far?

e) Hvor invalid vurderede man ham til at være i 1917? Og i 1927? Hvorfor blev renten reguleret?

Læs temaet "Krigens ofre"

f) Hvor stor en andel af de sønderjyske krigsdeltagere blev krigsinvalider?

g) Hvor stor en andel blev dræbt under krigen?

h) Beskriv hvilke former for krigsskader der fandtes.

i) Hvornår kunne man få krigsinvaliderente?

j) Hvordan passer Andreas' far ind i beskrivelsen af de hjemvendte invalider?

Afsnit 7

Det bliver Andreas' tur

Krigen skrider frem med mange tilfangetagne, sårede og døde soldater. Tyskland må udvide rammen for, hvem der kan blive indkaldt som soldat.
I oktober måned fylder Andreas 17 år. Hans far har på det tidspunkt været hjemme i nogle måneder efter et år på lazaret, så Andreas ved godt, hvad krigen kan gøre ved folk.

Andreas (til venstre) i soldateruniform.
Foto i Rigsarkivet, Aabenraa

Kig i "Spørgeskema 1922"

a) Hvornår blev Andreas indkaldt, hvilket regiment blev han indkaldt til, og hvor længe var Andreas i krig?

b) Hvor og hvordan kom Andreas til skade?

c) Hvorfor søgte Andreas om invaliderente?

d) Hvad arbejdede Andreas med, inden han blev indkaldt som 17-årig?

Kig i "Invalidenævnets afgørelse 1923"

e) Hvad fik Andreas i invaliderente?

f) Hvad var Invalidenævnets begrundelse for dette? Er du enig?

Afsnit 8

Tabene i Broager

Andreas og hans far slipper gennem Første Verdenskrig med livet i behold. Det er langt fra alle, der gør det.

Mindehøjen i Broager. Foto i
Museum Sønderjylland, Institut
for sønderjysk lokalhistorie

Kig i "Spørgeskema 1923"

I redaktør Niels Hansens privatarkiv findes to pakker med titlen "Sager vedr. mindesmærker for de faldne i verdenskrigen". Blandt disse sager findes udfyldte spørgeskemaer til Sprogforeningens Almanak (som Niels Hansen var redaktør for), herunder også et spørgeskema, der vedrører Broager.

a) I Broager boede i år 1910 1.223 personer. Hvor mange fra Broager blev ifølge spørgeskemaet dræbt i Første Verdenskrig?

b) Hvad fortæller kilden, at man gjorde i Broager for at mindes de faldne?

c) Hvor og hvordan blev mindesmærket afsløret?

d) Hvad fortæller det om krigens betydning for folk i Broager?

Læs temaet "Krigens ofre"

e) Var Broager særlig hårdt ramt i forhold til hvor mange sønderjyder, der i alt døde i Første Verdenskrig?

f) Find databasen over faldne i Første Verdenskrig: http://www.ddd.dda.dk/faldne1914/find_faldne.asp

Hvor mange af de faldne er ifølge databasen født i år 1900 ligesom Andreas? Hvilken militær rang havde mange af dem? Tror du, at Andreas har kendt nogle af dem?

g) Også i tiden efter Anden Verdenskrig forblev Første Verdenskrig i ældre sønderjyders bevidsthed "Den store krig". Kan du give et bud på hvorfor?

Udforsk...

Find databasen over faldne i Første Verdenskrig: http://www.ddd.dda.dk/faldne1914/find_faldne.asp Hvor mange faldne fra Broager er der ifølge databasen? Sammenlign det tal med antallet af faldne på mindestenen i Broager. Hvad kan være forklaringen på, at tallene er forskellige? 

Diskutér - eventuelt sammen med Volmer-gruppen - den politiske udvikling i Danmark i årene efter verdenskrigen, hvis ikke det var lykkedes den danske regering at holde Danmark ude af Første Verdenskrig. Tror du, vi havde fået revolution og kommunisme som i Rusland eller revolution, kontrarevolution og på længere sigt nazisme som i Tyskland? Eller ville vi også som krigsførende nation have fulgt den demokratiske vej som f.eks. i England?

Forestil dig, at Danmark var gået med ind i krigen på ententens side. Hvordan ville det have været for Andreas at skulle kæmpe mod f.eks. Peter og Volmer?

Er Danmark i krig i dag?

Afsnit 9

Dansk igen

Tyskland taber krigen, og Andreas kan vende hjem til Broager. Her, som overalt blandt dansksindede sønderjyder, er der glæde over den tabte krig. Det betyder nemlig, at et gammelt løfte kan blive indfriet: Løftet fra 1866 om selvbestemmelsesprincippet. Der er grund til optimisme. Senest har den amerikanske præsident, Woodrow Wilson, talt om folkenes selvbestemmelsesret i sine 14 punkter, som dannede grundlag for fredsslutningen.
Og sådan bliver det. Den 10. februar 1920 går sønderjyderne til stemmeurnerne.

Kig i "Afstemningskort 1920"

Afstemningskortet findes i Plakatsamlingen på Rigsarkivet, Aabenraa.

a) Hvor mange procent af indbyggerne i Broager stemte henholdsvis dansk og tysk?

b) Hvordan så det ud i Sønderjylland generelt, var der et mønster f.eks. by/land?

Kig i "Det nationale register"

c) Hvor boede Andreas den 1. oktober 1918?

d) Læs om kildetypen "Det nationale register". Hvordan (punkt for punkt) opfyldte Andreas kravene til at få dansk statsborgerskab?

Læs temaet "Genforeningen"

e) Hvordan fandt man ud af, hvor grænsen skulle gå?

f) Hvad fortæller stemmetallet om situationen i Slesvig?

g) Hvilken dag blev Sønderjylland dansk igen? Hvordan fejrede man det?

Udforsk...

Diskuter selvbestemmelsesprincippet. Hvad er fordelene, og hvad er ulemperne? Kender du andre eksempler på, at selvbestemmelsesprincippet har været anvendt?

Sammenlign udviklingen i Slesvig 1920-1945 med den i Sudeterlandet i samme periode. Hvilke ligheder og hvilke forskelle er der?

Afsnit 10

Mærket af krigen

Efter krigen skal Andreas i gang med at skabe sig et normalt liv. Han får sig en kæreste og flytter til Sønderborg.

Kig i "Ægteskabsregister 1924"

a) Hvem blev Andreas gift med - og hvornår?

b) Hvilken stillingsbetegnelse oplyste han i forbindelse med vielsen?

Læs "Ansøgning 1927"

c) Hvad fortæller kilden om, hvilket erhverv Andreas havde?

d) Hvorfor søgte han om hjælp, og hvad skulle han bruge pengene til?

e) Læs om kildetypen 'Ansøgninger til Den sønderjydske Fond'. Hvad var den sønderjyske fond - og fik Andreas noget ud af sin ansøgning?

Udforsk...

Beskriv ansøgningens vej fra Andreas' hånd til sagsbehandleren i Den Sønderjydske Fond. Hvem har haft ansøgningen i hænderne eller bare udtalt sig? Hvilke ting støder du på, som kan styrke eller svække troværdigheden af Andreas' udsagn? Hvorfor?

Andreas' historie

Du skal nu skrive Andreas' historie ved hjælp af spørgsmålene her på siden. Brug dine notater fra arbejdet med kilderne, mens du skriver, og genlæs kilden, når du har behov for dét. For at beskrive Andreas' liv vil du også nogle gange blive nødt til at gætte. Der er mange ting, vi ikke har kilder til og derfor aldrig kan få at vide. Hvor meget legede et barn f.eks. med sine søskende?

Det er ok at gætte - det bliver uddannede historikere også nødt til – det vigtige er bare, at du hver gang begrunder dine gæt i noget, du faktisk ved fra kilderne. Man må nemlig gerne gætte "med kilderne", men ikke "imod kilderne". Hvis kilderne f.eks. viser, at et barn arbejdede fra 14 til 18 hver eftermiddag efter skole, vil dette være at digte med kilden: "Han legede ikke så meget med sine søskende, fordi han var nødt til at arbejde ved siden af skolen", mens dette vil være at digte imod kilden: "Han elskede sine mindre søskende og legede med dem hver dag efter skole". Men husk - det er også i orden at skrive f.eks.: "Man kan ikke vide noget om, hvor meget han legede med sine søskende", hvis du slet ikke kan finde noget spor i kilderne.

Inden du går i gang, skal du kigge billederne i de forskellige livsafsnit igennem. Måske er der noget, du kan støtte dig til, eller noget, du direkte kan bruge som kilde til Andreas' barndom eller ungdom. Husk også på muligheden for at læse temateksterne igen. De siger noget om rammerne for barnet og dets historie.

God fornøjelse!

 

Frisører ca. 1950. Fotos i Rigsarkivet, Aarhus.
Andreas og Marie Christine flyttede til Sønderborg, da de var blevet gift. Andreas forsøgte sig som bolchekoger, og Marie Christine arbejdede på kamgarnsspinderiet i Sønderborg. Men det lykkedes ikke Andreas at få sig etableret som bolchekoger, og i 1930 skiftede han erhverv og blev frisør. Andreas og Marie Christine fik to børn, Knud og Bent i henholdsvis 1932 og 1937. Samme år meldte Andreas sig ind i D.S.K. – Foreningen af Sønderjyske Krigsdeltagere. Foreningen blev oprettet i 1936 som en reaktion på tyske soldaterforeninger, der var præget af nazismens fremmarch. I Foreningen mødes Andreas med andre ligesindede.
Ægteskabet med Marie Christine holdt ikke, og nytårsaftensdag 1948 blev Andreas gift for anden gang med Cathrine Høgh.
Andreas døde i 1970, 70 år gammel.

 

Spørgsmål til Andreas' historie

Preussisk undersåt

Fortæl om Andreas' barndom. Hvem er hans forældre? Hvordan lærer han dansk? Hvordan er det at være "dansksindet" barn i Broager? Hvordan oplever han stemningen mellem dansksindede og tysksindede? Har han både dansksindede og tysksindede venner?

Sønderjylland i krig

Hvordan oplever Andreas den dag, de røde plakater bliver slået op? Hvor meget ved han om krigen i Europa, og hvorfra ved han det? Hvad tænker han om det?

Andreas' far sendes i krig

Er Andreas til stede, da faren åbner brevet med indkaldelsen? Kommer det bag på familien, at faren bliver indkaldt? Hvad tænker Andreas om det? Hvordan tager de afsked? Hvad forestiller Andreas sig, at hans far skal lave som soldat?

Livet som soldat

Hvad skriver Andreas' far i brevene hjem? Beskriver han kampscener som dem i kilden, eller undlader han det? Hvad skriver Andreas, hans søskende og hans mor i deres breve til faren? Hvordan er kommunikationen sammenlignet med, hvad den ville være i dag?

Livet går videre derhjemme

Fortæl om en typisk dag i Andreas' liv under krigen. Hjælper han sin mor med brødbutikken? Hvem køber brød hos dem? Er der kun kvinder tilbage i byen? Hvilken ændring i stemningen mellem dansksindede og tysksindede kommer der pga. krigen? Kommer der social uro i Broager i 1917 som i resten af landet, og hvordan udspiller den sig?

En krigsinvalid

Fortæl om den dag Andreas' far kommer hjem fra krigen. Hvordan er han? Hvordan går det for faren? Lider han stadig 10 år senere, som han beskriver for lægen? Hvad betyder det for familiens økonomi, at han ikke kan arbejde som før? Hvordan får de penge?

Det bliver Andreas' tur

Beskriv Andreas' liv inden han blev indkaldt. Hvordan ser hans arbejdsdag ud? Hvad laver han den dag, han får sin indkaldelse, og hvordan reagerer han? Hvordan oplever han krigen? Beskriv dagen hvor han kommer hjem. Hvorfor går der så længe, inden Andreas søger om invaliderente?

Tabene i Broager

Er Andreas med til arbejdet med at opføre mindesmærket i Broager? Er han med til afsløringen af mindesmærket? Hvordan oplever han det i så fald? Kender han nogle af navnene på mindesmærket?

Dansk igen

Hvordan oplever Andreas genforeningen? Er han til stede den dag, hvor kongen rider over den gamle grænse på sin hvide hest, eller hvor er han? Hvad tænker Andreas om den måde, det blev besluttet, hvor grænsen skulle gå? Føler han sig mere eller mindre dansk end før?

Mærket af krigen

Hvordan går det med Andreas efter genforeningen – ændrer genforeningen hans liv? Fortæl om hans kone, og hvordan de mødtes. Hvordan ser en almindelig dag ud i deres liv? Får de børn?