Andreas' livsfortælling

Du skal nu skrive Andreas' livshistorie ved hjælp af spørgsmålene her på siden. Brug dine notater fra arbejdet med kilderne, mens du skriver, og genlæs kilden, når du har behov for dét.

For at beskrive Andreas' liv vil du også nogle gange blive nødt til at gætte. Der er mange ting, vi ikke har kilder til og derfor aldrig kan få at vide. Hvor meget legede et barn f.eks. med sine søskende? Det er ok at gætte - det bliver rigtige historikere også nødt til – det vigtige er bare, at du hver gang begrunder dine gæt i noget, du faktisk ved fra kilderne. Man må nemlig gerne gætte "med kilderne", men ikke "imod kilderne".

Hvis kilderne f.eks. viser, at et barn arbejdede fra 14 til 18 hver eftermiddag efter skole, vil dette være at digte med kilden:

"Han legede ikke så meget med sine søskende, fordi han var nødt til at arbejde ved siden af skolen"

Mens dette vil være at digte imod kilden:

"Han elskede sine mindre søskende og legede med dem hver dag efter skole"

Men husk - det er også i orden at skrive f.eks. "Man kan ikke vide noget om, hvor meget han legede med sine søskende", hvis du slet ikke kan finde noget spor i kilderne.

Inden du går i gang, skal du kigge de billeder igennem, som er på siderne med Andreas' livsafsnit. Måske er der her noget, du kan støtte dig til, eller noget, du direkte kan bruge som kilde til Andreas' barndom eller ungdom. Husk også på muligheden for at læse temateksterne igen. De siger noget om rammerne for barnet og dets livsfortælling.

God fornøjelse!

Preussisk undersåt

Fortæl om Andreas' barndom. Hvem er hans forældre? Hvordan lærer han dansk? Hvordan er det at være "dansksindet" barn i Broager? Hvordan oplever han stemningen mellem dansksindede og tysksindede? Har han både dansksindede og tysksindede venner?

Sønderjylland i krig

Hvordan oplever Andreas den dag de røde plakater bliver slået op? Hvor meget ved han om krigen i Europa, og hvorfra ved han det? Hvad tænker han om det?

Andreas' far sendes i krig

Er Andreas til stede da faren åbner brevet med indkaldelsen? Kommer det bag på familien, at faren bliver indkaldt? Hvad tænker Andreas om det? Hvordan tager de afsked? Hvad forestiller Andreas sig, at hans far skal lave som soldat?

Livet som soldat

Hvad skriver Andreas' far i brevene hjem? Beskriver han kampscener som dem i kilden, eller undlader han det? Hvad skriver Andreas, hans søskende og hans mor i deres breve til faren? Hvordan er kommunikationen sammenlignet med, hvad den ville være i dag?

Livet går videre derhjemme

Fortæl om en typisk dag i Andreas' liv under krigen. Hjælper han sin mor med brødbutikken? Hvem køber brød hos dem? Er der kun kvinder tilbage i byen? Hvilken ændring i stemningen mellem dansksindede og tysksindede kommer der pga. krigen? Kommer der social uro i Broager i 1917 som i resten af landet, og hvordan udspiller den sig?

En krigsinvalid

Fortæl om den dag Andreas' far kommer hjem fra krigen. Hvordan er han? Hvordan går det for faren: Lider han stadig, som han beskriver for lægen 10 år senere? Hvad betyder det for familiens økonomi, at han ikke kan arbejde som før? Hvordan får de penge?

Det bliver Andreas' tur

Beskriv Andreas' liv inden han blev indkaldt. Hvordan ser hans arbejdsdag ud? Hvad laver han den dag, han får sin indkaldelse, og hvordan reagerer han? Hvordan oplever han krigen? Beskriv dagen hvor han kommer hjem. Hvorfor går der så længe inden Andreas søger om invaliderente?

Tabene i Broager

Er Andreas med til arbejdet med at opføre mindesmærket i Broager? Er han med til afsløringen af mindesmærket? Hvordan oplever han det i så fald? Kender han nogle af navnene på mindesmærket?

Dansk igen

Hvordan oplever Andreas genforeningen? Er han til stede den dag, hvor kongen rider over den gamle grænse på sin hvide hest, eller hvor er han? Hvad tænker Andreas, om den måde det blev besluttet, hvor grænsen skulle gå? Føler han sig mere eller mindre dansk end før?

Mærket af krigen

Hvordan går det med Andreas efter genforeningen – ændrer genforeningen ved hans liv? Fortæl om hvem hans kone er, og hvordan de mødtes. Hvordan ser en almindelig dag ud i deres liv? Får de børn?



Frisører ca. 1950. Fotos fra Rigsarkivet, Århus.

Andreas og Marie Christine flyttede til Sønderborg, da de var blevet gift. Andreas forsøgte sig som bolchekoger, og Marie Christine arbejdede på kamgarnsspinderiet i Sønderborg. Men det lykkedes ikke Andreas at få sig fast etableret som bolchekoger, og i 1930 skiftede han erhverv og blev frisør. Andreas og Marie Christine fik to børn, Knud og Bent i henholdsvis 1932 og 1937. Samme år meldte Andreas sig ind i D.S.K. – Foreningen af Sønderjyske Krigsdeltagere. Foreningen blev oprettet i 1936 som en reaktion på tyske soldaterforeninger, der var præget af nazismens fremmarch. I Foreningen mødes Andreas med andre ligesindede.

Ægteskabet med Marie Christine holdt ikke, og nytårsaftensdag 1948 blev Andreas gift anden gang med Cathrine Høgh.

Andreas døde i 1970, 70 år gammel.