En krigsinvalid

Siden 1915 har Andreas' far været soldat i 1. verdenskrig. Han er på Østfronten, da det en dag går galt.


Kig i "I-akt, Uddrag af krigsstamrullen 1917"

Hvor, hvornår og hvordan blev Andreas' far såret?

Hvad skete der med ham, efter at han blev såret?

Kig i "I-akt, Efterundersøgelse 1927"

Hvilke lidelser beskrev Andreas' far, at han havde?

Hvilken diagnose fik Andreas' far?

Hvor invalid vurderede man ham til at være i 1917? Og i 1927? Hvorfor blev renten reguleret?

Læs temaet "Krigens ofre"

Hvor stor en andel af de sønderjyske krigsdeltagere blev krigsinvalider?

Hvor stor en andel blev dræbt under krigen?

Beskriv hvilke former for krigsskader der fandtes.

Hvornår kunne man få krigsinvaliderente?

Hvordan passer Andreas' far ind i beskrivelsen af de hjemvendte invalider?

Log ind hvis du ønsker at besvare denne opgave.


Lazaret i Slesvig by. Foto fra Museum Sønderjylland, Institut for sønderjysk lokalhistorie

I-akt, Uddrag af krigsstamrullen, 1917
I-akt, Efterundersøgelse 1927
Krigens ofre

1. Verdenskrig betød et enormt tab af menneskeliv. Tyskland havde næsten 2 millioner faldne heraf omkring 5.270 faldne sønderjyder. Omkring hver ottende af de sønderjyder, som havde deltaget i 1. verdenskrig, var blevet såret i en sådan grad, at de kunne modtage invaliderente fra Invalidenævnet. Mange havde fået krigsskader som følge af skudlæsioner i arme og ben, mens andre krigsskader skyldtes høreskader som følge af artilleriild, skader ved fald eller slag, hestespark (heste blev brugt i rytteriet og som trækdyr for det tunge skyts), frost- og kuldeskader, smitsomme sygdomme, som blev forværret af de dårlige hygiejniske forhold i skyttegravene og psykiske lidelser. Der blev udbetalt krigsinvaliderente, hvis invalideprocenten eller erhvervsindskrænkningen var 10 % eller mere.

Læs mere

I-akter

Personsager om invaliderede under 1. verdenskrig kaldes I-akter.

Læs mere