Livet går videre derhjemme

Da Andreas' far tager afsted til fronten, står moren, Marie Catharine alene med ansvaret for hus, hjem - og fire børn. For at kunne forsørge familien begynder hun at sælge brød fra et lille brødudsalg, som hun selv etablerer.


Kig i kilden "Opraab til den nordslesvigske Befolkning 1915"

Hvad fortæller kilden om situationen i Sønderjylland i 1915?

Hvad ville Fælleslandboforeningen for Nordslesvig opnå med opråbet?

Læs temaet "Livet derhjemme under krigen"

Hvordan ændrede livet sig for Andreas' mor og de andre kvinder?

Hvad gjorde de tyske myndigheder for at afhjælpe manglen på fødevarer?

Hvad er et rationeringsmærke? Hvad brugte man det til, og hvornår og hvorfor blev de indført?

Log ind hvis du ønsker at besvare denne opgave.


Da mange mænd og store drenge var sendt i krig, måtte kvinderne i familierne overtage nye opgaver i hjemmet - som her hvor en kvinde er i marken med hest og plov. "Brev fra fronten", litografi fra 1916 af Poul Steffensen. Udlånt af Museum Sønderjylland, Sønderborg Slot

Opraab til den nordslesvigske Befolkning, 1915
Livet derhjemme under krigen

På hjemmefronten ændrede 1. Verdenskrig livet radikalt. Eftersom mændene var i krig, skulle kvinderne pludselig forsørge familien økonomisk samtidig med at, at kvinderne gik i frygt for deres mands, sønners og brødres liv. Fra 1915 blev der mangel på fødevarer og de tyske myndigheder forsøgte at fordele de begrænsede midler på en socialt retfærdig måde. De indførte maksimalpriser på de vigtigste fødevarer og fra marts 1915 rationeringsmærker. Hver gang man fremover købte de rationerede varer, skulle man aflevere et rationeringsmærke. Der blev også oprettet folkekøkkener til bespisning af børn fra fattige hjem.

Læs mere

Opråb

Et opråb er en henvendelse til en bred modtagergruppe med et klart budskab eller opfordring. Et opråb kan udsendes af alt fra enkeltpersoner til regeringer. Og de kan være udsendt af en national forening.

Læs mere