Astrids livsfortælling

Du skal nu skrive Astrids livshistorie ved hjælp af spørgsmålene her på siden. Brug dine notater fra arbejdet med kilderne, mens du skriver, og genlæs kilden, når du har behov for dét.

For at beskrive Astrids liv vil du også nogle gange blive nødt til at gætte. Der er mange ting, vi ikke har kilder til og derfor aldrig kan få at vide. Hvor meget legede et barn f.eks. med sine søskende? Det er ok at gætte - det bliver rigtige historikere også nødt til – det vigtige er bare, at du hver gang begrunder dine gæt i noget, du faktisk ved fra kilderne. Man må nemlig gerne gætte "med kilderne", men ikke "imod kilderne".

Hvis kilderne f.eks. viser, at et barn arbejdede fra 14 til 18 hver eftermiddag efter skole, vil dette være at digte med kilden:

"Han legede ikke så meget med sine søskende, fordi han var nødt til at arbejde ved siden af skolen"

Mens dette vil være at digte imod kilden:

"Han elskede sine mindre søskende og legede med dem hver dag efter skole"

Men husk - det er også i orden at skrive f.eks. "Man kan ikke vide noget om, hvor meget han legede med sine søskende", hvis du slet ikke kan finde noget spor i kilderne.

Inden du går i gang, skal du kigge de billeder igennem, som er på siderne med Astrids livsafsnit. Måske er der her noget, du kan støtte dig til, eller noget, du direkte kan bruge som kilde til Astrids barndom eller ungdom. Husk også på muligheden for at læse temateksterne igen. De siger noget om rammerne for barnet og dets livsfortælling.

God fornøjelse!

Fødsel 12. august 1900

Fortæl om, da Astrid kommer til verden. Hvem er omkring hende? Hvem er hendes mor?

Hvem er Astrids far?

Fortæl om, hvordan Astrids forældre mødtes. Hvorfor blev de ikke et par, der kunne være sammen om barnet? Hører Astrid nogensinde historien om deres møde, og hvad tænker hun i så fald om sin far, når hun hører den?

En kernefamilie?

Fortæl om de første år i Astrids liv. Hvor bor hun og sammen med hvem?

Familien 1. februar 1906

Fortæl hvorfor Astrids mors nye mand er forsvundet. Hvor er han henne? Hvad betyder det for Astrids hverdag at hun nu er alene med sin mor og to små søskende? Beskriv en dag i Astrids liv som 5-årig.

En anholdelse i august 1906

Fortæl om Astrids mor. Hvordan føler Astrid for sin mor? Hvorfor bliver moren så vred på Astrid? Hvilken betydning får værgerådet for Astrids liv? Er der nogen Astrid har det godt sammen med – hvem?

En speciel fødselsdag

Hvordan er Astrids liv i den sidste tid hjemme hos hendes mor? Hvordan oplever hun som knap 6-årig at blive skilt fra sin mor og komme på fattiggård? Hvad gør hun som det første, da hun ankommer? Hvordan foregår hendes 6-års fødselsdag?

Hvad skal der ske med Astrid?

Hvem fortæller Astrid, at hun ikke skal leve sammen med sin mor og stedfar længere? Hvilken begrundelse giver de hende, og hvad tænker hun om sagen? Føler Astrid, at hendes opvækst er grusom, fordi hun blev slået, eller tænker hun, at det er normalt? Er der folk omkring Astrid, der mener, at det er helt i orden, at moren slog hende?

I Lillerød – En rigtig familie?

Hvordan har Astrid det hos sine plejeforældre? Hvor længe bor hun hos dem, hvem er de og hvorfor har de valgt at blive plejeforældre?

Hos rektor Iversen

Fortæl om Astrids ungdom. Hvad synes hun om de forskellige steder hun tjener? Hvad har hun gjort, siden Rektor Iversen taler så grimt om hende? Hvordan ser en almindelig arbejdsdag som pige i huset ud for Astrid - og hvad bruger hun sin fritid på?

Astrids karakter(er)

Hvad var Astrid for en pige? Hvordan klarede hun sig gennem de udfordringer hun mødte på sin vej? Hvordan bliver hendes videre liv? 



Fra Welanderhjemmet i 1920'erne

Børn på terrassen på Welanderhjemmet i 1920'erne  (Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum).

Astrid fik i 1920'erne arbejde som tjenestepige i København. Hun arbejdede blandt andet på et par børnehjem herunder på Welanderhjemmet, som var et børnehjem for børn med medfødt syfilis.

Det er muligt at følge Astrid de første år af 1920'erne gennem det registerblad, som Københavns Politi oprettede på hende såvel som alle voksne københavnere (for kvindernes vedkommende: De ugifte). Hvis du vil, kan du selv søge på f.eks. Astrid Marie Frederikke. Der er et link til registerbladene i beskrivelsen af kildetypen.

Politiets registerblad er det sidste spor, vi har af Astrid.


Politiets registerblade

Politiets registerblade er et register over alle beboere i København i perioden 1890-1923 - og altså ikke blot personer, som var i politiets søgelys.

Registerbladene var en slags forløber for folkeregisteret, der først blev oprettet i 1924. Politiet i København havde simpelt hen brug for at vide, hvor folk boede, når nogen blev efterlyst, når et vidne skulle findes og afhøres osv.

Københavns Stadsarkiv har digitaliseret registerbladene, som findes på adresssen www.politietsregisterblade.dk

Læs mere