I Lillerød. En rigtig familie?

Efter 2½ måned kan Astrid omsider forlade fattiggården i Helsingør. Foran sig har hun et skift både til nye omgivelser og til en ny familie. Hvad er det mon for nogle mennesker, Johan Andersens i Lillerød?


Kig i "Folketælling 1911"

Beskriv plejefamilien. Hvem bestod den af? Hvor gamle var de to plejeforældre i forhold til Astrid?

Kig i "Stambog over anbragte børn"

Hvordan blev Johan Andersens erhverv karakteriseret her? Hvor længe blev Astrid hos familien Andersen? Hvordan tror du forholdet har været? Er der noget, der tyder på, at de var godt tilfredse med hende? Opregn de steder, hun siden kom hen.

Bemærk: De to kolonner "Hvornaar, hvor og på hvilke Vilkaar er Barnet anbragt?" og "Indgaaende Meddelelser" skal læses separat. De følger så at sige ikke samme tidslinje.

Læs temaerne "Socialklasser på landet" og "Et værgerådsmedlem fortæller"

I hvilken socialklasse befandt familien Andersen sig? Er der noget i familiens sammensætning, som på den baggrund undrer dig?

I "Et værgerådsmedlem" fortæller et værgerådsmedlem om to typer af plejefamilier. Passer den ene af de to typer på familien Andersen? Sammenhold med det forløb, du beskrev under "Stambog over anbragte børn".

Gå videre... 

Find på www.ddd.dda.dk, folketællingen 1901, de seks plejebørn, der var i Lillerød sogn (Frederiksborg Amt) i 1901. Hvor gamle var de, og hos hvilke familier boede de?

Lidt vejledning: Vælg den søgemulighed, der hedder "Søg husstand, områdevalg". Vælg Frederiksborg Amt og Lillerød sogn. Skriv %%% i begge de to navnefelter og f.eks. "ple_e" under "Stilling i husstanden" (plejebarn kan også staves pleiebarn).

Log ind hvis du ønsker at besvare denne opgave.


Her har vi eleverne i Lillerød skole i 1911, så en af pigerne på billedet er formentlig Astrid - men hvem monstro?Foto i Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød kommune

Stambog over anbragte børn 1906
Socialklasser på landet

På landet var der jordejere og arbejdere. Gruppen af jordejere kan inddeles i de største (godsejere), de større (gårdejere) og de mindste (småbrugene). Den sidste gruppe omfattede både bolsmændene, der af og til kunne gå for at være gårdmand, parcellister og afbyggere, der lige havde så meget jord, at familien kunne leve af det, og husmanden, der ofte måtte supplere sin indtægt ved at tage arbejde for andre, f.eks. gårdejeren eller godsejeren i nabolaget.

Allernederst i hierarkiet var dog arbejderne: landarbejderne, daglejerne og tyendet (tjenestefolkene).

Læs mere

Et værgerådsmedlem fortæller

Et værgerådsmedlem fortalte i 1915 om sit arbejde. Her sondrede hun mellem to typer plejebørn. De mindste plejebørn og de lidt større. De to grupper fik ifølge værgerådsmedlemmet typisk også to forskellige typer plejeforældre - med hver deres motiv til at tage et barn i pleje. De mindste fik plejeforældre, der trådte i forældres sted. De lidt ældre derimod måtte forvente at få en slags ansvarlige arbejdsgivere...

Læs mere

Stambøger

Stambøger er et centralt arkivalie i mange sociale institutioners arkiver, f.eks. børnehjem eller som her i en plejehjemsforenings arkiv. Typisk får hvert barn en side i stambogen, og her noteres navn, forældre, fødselsår osv.

Det er meget forskelligt, hvor mange oplysninger, der derudover er om barnet. I små institutioner er der ikke ret mange, i større typisk flere. Og i Frederiksborg Amts Plejehjemsforenings tilfælde er der mange oplysninger om barnet, bl.a. fordi den også er blevet brugt som en tilsynsprotokol. Plejehjemsforeningen førte tilsyn med plejefamilierne, og resultaterne af disse halvårlige tilsyn er indføjet i protokollen.

Læs mere

Folketællinger

Sammen med kirkebøgerne er folketællingerne et vigtigt redskab, når der skal laves undersøgelser af den brede danske befolkning. Da de ikke blot er optællinger, men en registrering af alle danskere på en bestemt dag med ca. 10 års mellemrum, er folketællingerne en uvurderlig kilder til en lang række forskningsområder, lige fra social mobilitet til slægtsforskning.

Læs mere