Barndomshjemmet

Kirkebogen afslører, at familien bor i et af Odenses arbejderkvarterer, nemlig Grynhusene nr. 55. Familien bor på 1. sal i ejendommen, der er opført i 1883. Som det er almindeligt, er der lokum og vaskehus i gården.


Kig i "Folketælling 1901"

Hvem var ejendommens øvrige beboere?

Hvilket erhverv havde Elnas mor?

Læs temaet "Socialklasser i byerne"

Hvilke socialklasser var der i byen? Hvilken tilhørte Elnas familie?

Gå videre...

Elnas familie boede ikke langt fra farens arbejdsplads, Albani Bryggerierne. Odense rummede nemlig som så mange andre byer både boliger, industri og erhverv på kryds og tværs gennem byen. Hvordan har byernes sammensætning ændret sig siden? Hvordan tror du, bykernen ser ud om 100 år?

Log ind hvis du ønsker at besvare denne opgave.


Et hus set fra baggården i et af Odenses arbejderkvarterer omkring 1910. Kilde: Odense Bys Museer

Socialklasser i byerne

I byerne var fire grupper: arbejdsgivere, funktionærer, arbejdere og offentligt ansatte. Der var store forskelle mellem grupperne, men også inden for hver gruppe var der forskel på 'høj og lav', både når det gjaldt indtjening og anseelse.

Arbejdsgiverne omfattede den rige industrimagnat og den lille håndværksmester. Funktionærerne var en voksende gruppe. Det var en følge af industrialisering og urbanisering. Større virksomheder fordrede mellemledere af alle slags - og med stor forskel i indtjening.

De offentligt ansatte strakte fra den laveste kontorist til kontorchefen i departementet.

Det store skel i arbejderklassen bestod mellem faglærte og ufaglærte arbejdere. De faglærte havde med stærke fagforeninger i ryggen tilkæmpet sig tålelige lønforhold, mens de ufaglærte haltede bagefter.

Kvinderne var ofte ufaglærte i industrien og generelt ringere betalte end mændene.

Nederst i hierarkiet var fattighjælpsmodtagere. Der kunne i princippet alle havne – som følge af sygdom, forsørgers død eller arbejdsløshed.

Læs mere

Folketællinger

Sammen med kirkebøgerne er folketællingerne et vigtigt redskab, når der skal laves undersøgelser af den brede danske befolkning. Da de ikke blot er optællinger, men en registrering af alle danskere på en bestemt dag med ca. 10 års mellemrum, er folketællingerne en uvurderlig kilder til en lang række forskningsområder, lige fra social mobilitet til slægtsforskning.

Læs mere