Endnu langt til velfærdsstaten

Både Elna og hendes mor ernærede sig ved prostitution og ikke af fattighjælp fra kommunen. Måske mente kommunen ikke, at de var værdigt trængende – måske ønskede hverken Elna eller hendes mor det stempel, som modtagelse af fattighjælp betød.

Når borgere havde behov for økonomisk hjælp fra kommunen, blev de enten kategoriseret som værdigt (uforskyldt) trængende eller uværdigt (selvforskyldt) trængende. De uværdigt trængende fik fattighjælp "med fattighjælps virkning", dvs. de kunne miste deres borgerlige rettigheder (fx stemmeret) med fattighjælpen. De værdigt trængende fik hjælp "uden fattighjælps virkning", dvs. uden at miste de borgerlige rettigheder.


Kig i "Statistisk Årbog 1920, tabel 121"

Hvilke fattige kunne i begyndelsen af det 20. århundrede modtage fattighjælp uden 'fattighjælps virkning', dvs. uden at miste de borgerlige rettigheder?

Hvilken gruppe stod for den største del af understøttelsen?

Kig i "Statistisk Årbog 1920, tabel 122"

Hvilke 3 "trangsårsager" dominerede blandt dem, der fik fattigunderstøttelse med fattighjælps virkning?

Læs også temaet "Mellem fattighjælp og velfærd"

Diskuter, om Elna hørte til de værdigt eller uværdigt trængende i fattiglovens forstand.

Var Elnas situation efter din mening selvforskyldt?

Gå videre...

Karakterisér forskellen mellem 'hjælp til selvhjælp' og de principper, der ligger til grund for velfærdsstaten. Giv eksempler på sociale ydelser i dagens Danmark, der dels hviler på 'hjælp til selvhjælp' og dels nogle, som ikke har et moment af 'selvhjælp'? Hvilke situationer er det, der skal afhjælpes og hvorfor er der denne forskel?

Læs temaet på danmarkshistorien.dk: Velfærdsstaten og de universelle rettigheder og find evt. yderligere inspiration her: Fremtidens Velfærd, rapport fra Velfærdskommission 2005.

Log ind hvis du ønsker at besvare denne opgave.


Statistisk Årbog 1920, tabel 121
Statistisk Årbog 1920, tabel 122
Mellem fattighjælp og velfærd

I 1850 var den eneste sociale ydelse fattighjælp. En modtager af fattighjælp fik samtidig frataget sin stemmeret og flere andre rettigheder.

Frem mod år 1900 forsøgte man i stigende grad at gøre det muligt for anstændige, hårdtarbejdende mennesker at undgå fattighjælpen og dens virkninger. "Værdigt trængende" skulle støttes til at hjælpe sig selv ved at spare op til situationer, hvor de ikke modtog løn - f.eks. ved arbejdsløshed, sygdom og alderdom. Mange arbejdsløshedskasser og sygekasser blev oprettet i arbejderbevægelsens regi.

Ved en lov i 1892 fik anerkendte sygekasser statstilskud. Det samme fik A-kasser fra 1907. Det var hjælp til selvhjælp.

En revision af fattigloven i 1891 gav statstilskud til lægehjælp, jordemoderbesøg og begravelse.

Med en lov fra 1891 var alle gamle over 60 år sikret en beskeden understøttelse.

År 1900 var alle sociale ydelser dog små og ofte af ringe varighed, og alle arbejderfamilier var sårbare over for sygdom og arbejdsløshed.

Læs mere

Statistisk Årbog

Statistisk Årbog er en årlig udgivelse med statistikker over mange forskellige ting i Danmark; lige fra den mest sete biograffilm til tunge erhvervsstatistikker.

Læs mere