Hjemmet 1901

I 1901 foretages en folketælling, hvor alle landets borgere bliver optalt og registreret. Her er Karen for første gang med.


Kig i "Folketælling 1901"

Hvor boede Karens familie? Prøv at lave et streetview på adressen, som den ser ud i dag. Ligger huset der stadigvæk?

Hvor mange medlemmer var der i Karens husstand? Hvem var de? Læg mærke til, hvor mange af husstandens medlemmer, der havde et erhverv (arbejde), og hvor mange der ikke havde. Er det også sådan i din husstand?

Læs om "Folketællinger": Kan man se, om Karen fik yngre søskende? Begrund dit svar.

Læs temaet "Socialklasser i byerne"

Hvad er et socialt hierarki?

Kig på hvem der boede i Karens hus i folketællingen. Hvor hørte familierne hjemme i det sociale hierarki? I temateksten står, at det ikke kun var økonomi, der bestemte, hvor i det sociale hierarki man hørte hjemme. Tror du også, at det var sådan i Karens hus? Er det stadig sådan i dag?

Gå videre...

Hvor industrialiseret var Viborg omkring år 1900? Brug f.eks. artiklerne "Industrialiseringen i Danmark" og "Viborg" på Wikipedia, suppleret med artiklen "Viborgs historie" her. Beskriv virksomhederne i byen og vurder, om det i forhold til andre danske byer var en - for den tid - moderne, industrialiseret by.

Log ind hvis du ønsker at besvare denne opgave.


Det hvide hus er Sct. Mathias Gade 47. Træet står i Latinerhaven, Katedralskolens botaniske have. Foto i Lokalhistorisk Arkiv, Viborg.

Socialklasser i byerne

I byerne var fire grupper: arbejdsgivere, funktionærer, arbejdere og offentligt ansatte. Der var store forskelle mellem grupperne, men også inden for hver gruppe var der forskel på 'høj og lav', både når det gjaldt indtjening og anseelse.

Arbejdsgiverne omfattede den rige industrimagnat og den lille håndværksmester. Funktionærerne var en voksende gruppe. Det var en følge af industrialisering og urbanisering. Større virksomheder fordrede mellemledere af alle slags - og med stor forskel i indtjening.

De offentligt ansatte strakte fra den laveste kontorist til kontorchefen i departementet.

Det store skel i arbejderklassen bestod mellem faglærte og ufaglærte arbejdere. De faglærte havde med stærke fagforeninger i ryggen tilkæmpet sig tålelige lønforhold, mens de ufaglærte haltede bagefter.

Kvinderne var ofte ufaglærte i industrien og generelt ringere betalte end mændene.

Nederst i hierarkiet var fattighjælpsmodtagere. Der kunne i princippet alle havne – som følge af sygdom, forsørgers død eller arbejdsløshed.

Læs mere

Folketællinger

Sammen med kirkebøgerne er folketællingerne et vigtigt redskab, når der skal laves undersøgelser af den brede danske befolkning. Da de ikke blot er optællinger, men en registrering af alle danskere på en bestemt dag med ca. 10 års mellemrum, er folketællingerne en uvurderlig kilder til en lang række forskningsområder, lige fra social mobilitet til slægtsforskning.

Læs mere