Hjemmets økonomi i Karens barndom

Familien Olsen lever af faderens indkomst. Men hans løn ændrer sig i tidens løb – af flere forskellige årsager.


Kig i "Forestilling 1908"

Hvordan havde Karens fars karriereforløb udviklet sig?

Hvilke grunde var der til, at han fik stillingen som rektor i 1908?

Kig i "Ligningsliste 1895"

Find Karens far på listen. Hvor meget tjente han og hvor meget skulle han betale skat af. Hvorfor skulle han ikke betale skat af det hele?

Undersøg, hvor meget de forskellige husstandsoverhoveder i Sct. Ibsgade anslog at have i årsindtægt. Hvilke typer af erhverv var der flest penge i? Og i hvilke var der færrest? Var Karens familie rig eller fattig i forhold til nabofamilierne?

Læs temaet "Vareknaphed og prisstigninger"

Sammenlign prisstigningerne 1900-1925 (find disse tal under "Læs mere" om temaet) med denne udvikling i Karens fars løn (her dog kun den del af indtægten, der blev beskattet): 1895: 2.050 kr., 1900: 2.750 kr., 1906: 3.700 kr., 1912: 5.500 kr., 1918: 7.446 kr., 1919: 9.097 kr., 1920: 10.245 kr., 1921: 12.300 kr., 1922: 12.691 kr. Du kan eventuelt lave et kurvediagram.

Kan du ud fra denne sammenligning sige, om lønnen steg på grund af inflationen (prisstigningerne), eller fordi Karens far blev forfremmet? Kom med dit bud.

Kan du se, om der var nogle år, der økonomisk set var bedre for familien Olsen end andre? Forklar hvorfor.

Gå videre...

Læs om kildetypen "Forestillinger". Forestillingerne handler om, at der skal tages en beslutning - men den, der skriver forestillingen, er ikke den samme som den, der tager beslutningen. Det gælder også for forestillingen fra 1908 om Karens far: Hvem skrev, og hvem besluttede? Overvej, hvem af de to der har mest magt.

Diskuter det samme spørgsmål, overført til din egen samtid: Hvem har mest magt - embedsmanden, der fodrer politikeren med baggrundsoplysninger, eller politikeren, der træffer beslutningen?

Log ind hvis du ønsker at besvare denne opgave.


Vareknaphed og prisstigninger

Danmark var neutral under første verdenskrig. Alligevel mærkede også danskerne til verdenskrigens følger: Der var vareknaphed og dyrtid. Nogle forstod at udnytte vareknaphed og dyrtid til deres egen fordel. Når priserne blev højere og højere, var det en fordel at være sælger. I byerne dukkede såkaldte gullash-baroner op. På landet var nogle tilsvarende gode til at udnytte hastige prisstigninger på f.eks fødevarer og jord og ejendom.

Lønnen for en almindelig land- eller byarbejder fulgte ikke med prisstigningerne. På den måde blev de fattige stadigt fattigere. Regeringen forsøgte at bremse prisstigningerne ved f.eks. at fastsætte maksimumpriser på mælk, brød og kul. Men der var stærke økonomiske interesser på spil, og kløften mellem rig og fattig voksede alligevel.

Læs mere

Ligningslister

Ligningslister er lister over kommunens skatteydere. De indeholder oplysning om anslået indtægt, navn, adresse og eventuelt en note om, hvor vidt skatten burde hæves eller sænkes i det enkelte tilfælde. Manden i husstanden betalte skat for hustruen, så der er kun én indførsel pr. husstand.

Oplysningen om indtægten (skattegrundlaget) var baseret på skatteyderens egen angivelse.

Læs mere

Forestillinger

Forestillinger er en kildetype, der stammer tilbage fra dengang, hvor kongen bestemte alt: Enevælden fra 1660 til 1849. Kongen havde sine embedsmænd til at undersøge sagerne for sig, før han tog en beslutning. Når embedsmændene havde undersøgt sagen, skrev de en forestilling til kongen. Heri foreslog de, hvad kongen skulle beslutte, og begrundede deres forslag ud fra deres viden om sagen.

Selv efter Enevælden fortsatte kongen formelt med at tage beslutning i en række sager - for eksempel i forbindelse med udnævnelse af kongelige embedsmænd. Når kongen havde erklæret sig enig i beslutningsforslaget - det gjorde han som regel - belv forestillingen sendt til ministeriet, som satte beslutningen i værk.

Læs mere