Karen begynder på katedralskolens yngste årgang – 1911

I 1911 består Karen optagelsesprøven til Viborg Katedralskole. Skolen er ikke blot et gymnasium, men også mellemskole. Her kan man begynde som 11-årig i det, der svarer til nutidens sjette klasse. Hvis Karen også kommer i gymnasiet, kan hun altså se frem til syv år på Katedralskolen.


Kig i "Årsskrift 1912"

Af timeplanen (side 34) fremgår det, hvilke fag der blev undervist i på de forskellige årgange – og i hvor mange timer om ugen.

Hvilke fag havde Karen i 1. mellem? Hvad havde hun flest timer i?

Sammenlign dit eget skema med timeplanen for det, der svarer til din årgang. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem dengang og nu: Hvilke fag er der på skemaet, hvor meget fylder de og hvad arbejder man med i timerne?

Hvorfor mon nogle fag kun var for drenge og andre kun for piger?

Læs temaet "Skolegang"

Hvad var forskellen mellem at gå i skole i byen og på landet i Karens barndom?

Hvad var mellemskolen?

Overvej, hvordan Karens skolegang havde set ud, hvis hun var vokset op på landet - i for eksempel en præstefamilie, hvor der var tradition for at uddanne sig.

Log ind hvis du ønsker at besvare denne opgave.


Den store dag: optagelsesprøvedagen på Viborg Katedralskole. Forældre og elever afventer at komme til. Foto i Lokalhistorisk Arkiv, Viborg

Skolegang

Grundlaget for skolegangen omkring 1900 byggede på en lov fra 1814. Med den var indført 7 års undervisningspligt. Børn skulle altså gå mindst 7 år i (folke-)skole.

I 1903 blev den såkaldte mellemskole indført. Formålet var at lette overgangen fra folkeskole til gymnasium. Mellemskolen omfattede 6.-9. klassetrin og blev kaldt 1., 2., 3. og 4. Mellem.

Mellemskole og gymnasium fandtes kun i byerne, og skulle et barn fortsætte sin skolegang efter det 7. skoleår, måtte det foregå i byen. Det krævede enten, at man var ekstra dygtig - eller at ens forældre havde råd til at betale opholdet i byen.

Derfor var det også undtagelsen, at børn på landet fik mere end 7 års skolegang.

Af hele årgang 1900 blev 3 % student i 1918. 3/4 af studenterne var drenge, 1/4 piger.

Læs mere

Embedsbog, optegnelsesbog eller årsskrift

I 1900 dikterede Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at førstelæreren fra 1901 skulle føre en bog med et mangeartet formål: Regnskabsmæssige og faglige formål som undervisningsplaner og det undervisningsmateriale skolen brugte samt administrative formål som timefordeling og personaleoplysninger.

Da embedsbøgerne er så forskellige, er der også stor forskel på, hvad de kan bruges til.

Læs mere