Studentereksamen – 1918

Efter sin mellemskoleeksamen fortsætter Karen i Katedralskolens gymnasieklasser. Her vælger hun den nyoprettede nysproglige linje, hvor man lærer de moderne sprog (engelsk, tysk og fransk). Tidligere fandtes på skolen kun den klassisk-sproglige (latin og oldgræsk) og den naturvidenskabelige linje.


Kig i "Matrikel 1911-1918"

Heri får du at vide, hvilken skole Karen gik på, før hun begyndte i mellemskolen på Katedralskolen som 11-årig. Undersøg via nettet hvad det er for en skole og fortæl om den.

Fortæl derefter om, hvordan Karen klarede sig gennem sin tid på Katedralskolen (6 er den højeste karakter, 0 den laveste).

Kig i "Eksamensprotokol 1918"

Hvordan klarede Karen sig til studentereksamen sammenlignet med hendes klassekammerater?

Kig på de elever i klassen, der klarede sig dårligst, og dem, der klarede sig bedst. Kan en del af årsagen til deres resultater forklares med deres sociale baggrund?

Gå videre...

Som det fremgår af temateksten om skolegang, blev ca. 3% af de unge, der blev født i Danmark i år 1900, sidenhen studenter. Læs Danmarks Statistiks temaside om social arv og uddannelse.

Overvej - med eksamensprotokollen fra 1918 som eksempel - forældrenes betydning for børnenes uddannelse for 100 år siden og sammenlign den med betydningen nu om dage. Hvilke andre faktorer kan have indflydelse på, hvordan unge mennesker klarer sig uddannelsesmæssigt?

Log ind hvis du ønsker at besvare denne opgave.


Alle Katedralskolens elever i gården, foråret 1918 - året, hvor Karen bliver student. Foto i Lokalhistorisk Arkiv, Viborg.

Skolegang

Grundlaget for skolegangen omkring 1900 byggede på en lov fra 1814. Med den var indført 7 års undervisningspligt. Børn skulle altså gå mindst 7 år i (folke-)skole.

I 1903 blev den såkaldte mellemskole indført. Formålet var at lette overgangen fra folkeskole til gymnasium. Mellemskolen omfattede 6.-9. klassetrin og blev kaldt 1., 2., 3. og 4. Mellem.

Mellemskole og gymnasium fandtes kun i byerne, og skulle et barn fortsætte sin skolegang efter det 7. skoleår, måtte det foregå i byen. Det krævede enten, at man var ekstra dygtig - eller at ens forældre havde råd til at betale opholdet i byen.

Derfor var det også undtagelsen, at børn på landet fik mere end 7 års skolegang.

Af hele årgang 1900 blev 3 % student i 1918. 3/4 af studenterne var drenge, 1/4 piger.

Læs mere

Matrikel eller Elevfortegnelse

En 'matrikel' er et gammelt ord for 'elevfortegnelse'. I matriklerne indføres lister over skolens elever, så den har styr på, hvem der går der. Det er nødvendigt at hensyn til den daglige administration. Elever er jo skolens råmateriale.

I matriklerne/elevfortegnelserne findes som oftest oplysninger om elevens navn, alder og forældre, så man kan identificere den enkelte elev. Tit er der også oplysninger om elevens forløb på skolen, ligesom der for højere skoler kan være oplysninger om, hvor eleven tidligere har gået i skole.

Læs mere

Eksamensprotokol

Eksamensprotokoller indeholder oplysninger om, hvordan det er gået den enkelte elev til de forskellige typer af eksamener, som vedkommende har været til. Protokollerne blev udfærdiget for såvel mellem- og real- som for gymnasieskolerne.

Eksamensprotokollerne er ofte den letteste indgang til at se en samlet oversigt over, hvordan skoleforløbet - i præstationsmæssig sammenhæng - tegnede sig for den enkelte elev.

Læs mere