Hjemmet

I 1901 foretages en folketælling. For første gang er Mette Marie med.


Kig i "Folketælling 1901"

Hvor boede Mette Marie? Find byen på et kort, hvis du ikke ved, hvor den ligger.

Hvor mange søskende havde Mette Marie, og hvor gamle var de?

Hvilken trosretning fulgte familien?

Er der i folketællingen en forklaring på, hvorfor nogle af rubrikkerne i kirkebogen ("Mette Maries fødsel") ikke blev udfyldt?

Læs temaerne "Børnedødelighed" og "Børns økonomiske betydning"

Hvilke årsager kan der være til, at husmænd fik mange børn på det tidspunkt, hvor Mette Marie blev født? Hvilke årsager er der til, at nogen stadig får mange børn i dag?

Gå videre...

Kan man i Folketællingen 1901 se, om Mette Marie fik mindre søskende? Begrund dit svar.

Kig på forældrenes tilflytningstidspunkt, børnenes fødested og endelig antallet af optalte personer. Hvordan vil du beskrive disse oplysninger?

Log ind hvis du ønsker at besvare denne opgave.


Børnedødelighed

Børnedødeligheden har tidligere været tårnhøj! I 1700-tallet døde 20-25% af børnene, inden de fyldte et år. Dårlig hygiejne, dårlig kost og en mangelfuld lægevidenskab var årsagerne bag den høje dødelighed. Det ændrede sig fra midten af 1800-tallet med kloakering i byerne og med bedre hygiejne.

Læs mere

Børns økonomiske betydning

Børns arbejdskraft kunne være en vigtig del af livsgrundlaget for en familie omkring år 1900.

I byen arbejdede 40 % af alle drenge i 9-10 årsalderen. De kunne have arbejde som bybude, mælkedrenge - og sågar i fabrikkerne. Først i 1913 blev børns arbejde i fabrikker forbudt.

Pigernes job var typisk at passe mindre søskende. Det gjorde det muligt for moren at gå på arbejde.

På landet arbejdede børn endnu mere. De gik kortere tid i skole og blev sågar undertiden sendt hjemmefra for at arbejde.

50 % af drengene i 9-10 års alderen havde et arbejde.

Dertil kom, at børn skulle sikre én en tålelig alderdom, sørge for husly, mad og brændsel. Folkepension eksisterede ikke, alderdomsforsørgelse var nyt - og kun en meget beskeden ydelse.

Læs mere

Folketællinger

Sammen med kirkebøgerne er folketællingerne et vigtigt redskab, når der skal laves undersøgelser af den brede danske befolkning. Da de ikke blot er optællinger, men en registrering af alle danskere på en bestemt dag med ca. 10 års mellemrum, er folketællingerne en uvurderlig kilder til en lang række forskningsområder, lige fra social mobilitet til slægtsforskning.

Læs mere