Mette Marie får stemmeret

I 1908 får kvinder stemmeret ved de kommunale valg, men først efter en grundlovsændring i 1915 får landets kvinder mulighed for at stemme til rigsdagsvalg (Rigsdagen er en samlebetegnelse for Folketinget og Landstinget, fordi Danmark har et to-kammersystem indtil 1953).

Mange danskere har allerede længe ønsket stemmeret til kvinderne, og derfor kan grundlovsændringen ses som kulminationen på en lang kamp. Og kampen for at få medindflydelse må fortsætte, for ved det første valg i 1918 bliver kun 3 % af pladserne i Folketinget besat af kvinder. I Landstinget får kvinderne 7 % af pladserne i 1918. 


Kig i "Danmarks Riges Grundlov § 29 - 39 1915"

Hvem havde stemmeret (valgret) i 1915? Og hvem havde ikke?

Fik Mette Maries mor stemmeret i 1915? 

Kig i "Rigsdagstidende 1911"

Hvad er dette for en slags kilde? Hvor fandt diskussionen mellem Ellinger og Berntsen sted?

Hvilke argumenter havde Ellinger for, at kvinder ikke burde have stemmeret i 1915?

Hvilke argumenter havde Berntsen omvendt for kvinders stemmeret i sit svar til Ellinger?

Hvad fortæller kilden os om befolkningens syn på kvinder i Mette Maries ungdom?

Gå videre...

Det opfattes nu som naturligt, at kvinder bør have stemmeret. Derimod er valgretsalderen jævnligt til diskussion: bør den være lavere?
Læs to debatindlæg om den eventuelle nedsættelse af valgretten: et for (Christen Hegaards indlæg på Danske Kommuner) - læs også Per Borgaards kommentar nedenfor) og et imod (Benedikte Kiærs indlæg i Herning Folkeblad: Hvad er argumenterne henholdsvis for og imod?
Kig på Folketingets hjemmeside, hvor der findes korte angivelser af, hvad de enkelte partier mener om spørgsmålet. Er der noget system i, hvilke partier der mener hvad? Diskuter, hvad grundene kan være til denne fordeling.

Log ind hvis du ønsker at besvare denne opgave.


Danske kvinders Valgretstog den 5. juli 1915, hvor over 12.000 kvinder markerede, at de nu havde fået  stemmeret. Foto i Det Kongelige Bibliotek

Danmarks Riges Grundlov 1915
Rigsdagstidende

Rigsdagstidende udkom årligt fra 1848 til 1952/53. Indholdet er referater af debatter og forhandlinger i både Landsting og Folketing.

Læs mere