Breve

Breve er en meget central kildetype og en af de ældste, der findes. Fra middelalderen har vi f.eks. "Danmarks Riges Breve", som har en formel og ofte retsstiftende karakter. Efterhånden bliver brevskrivning en almindelig del af myndighedernes sagsbehandling, og vi får fra 1700-tallet "Sager" eller "journalsager", hvor disse breve er samlet (se også "Forestillinger"). Endelig findes der breve vekslet mellem privatpersoner.

Private breves anvendelse og troværdighed

Private brevskrivere har hver deres ophavssituation. Det er lidt som med erindringer (se evt. denne kildetype) - men private breve har to store fortrin frem for erindringerne. Det ene er, at brevskriveren som hovedregel er tættere på begivenhederne i tid. Denne nærhed til begivenhederne gør det nemmere at huske, og der er ikke plads til så mange efterrationaliseringer. Det andet fortrin er, at man i et brev, der ikke er beregnet på offentliggørelse, kan være mere ærlig og beskrive ting uden at tænke over, hvordan det tar' sig ud i offentlighedens øjne.

Så længe der tages højde for det enkelte brevs ophavssituation, vil breve normalt vurderes til at have høj kildeværdi, også som berettende kilde.

Hvor der findes breve som kilde, vil man ofte kunne bruge dem til at fortælle, hvordan begivenheder eller andre forhold er blevet oplevet.

Hvor findes kilden

Breve findes i modtagerens arkiv, uanset om modtageren er en privat person eller en myndighed eller institution. Statens Arkiver har modtaget arkivalier både fra myndigheder, institutioner og private personer. Men private personers arkiver kan også være bevaret privat eller på lokale arkiver eller f.eks. Det kongelige Bibliotek. Hvis man søger i Danpa, http://www.danpa.dk/ Danmarks Nationale Privatarkivdatabase, søger man i såvel lokalarkiverne, Statens Arkiver, Det Kongelige Bibliotek samt forskellige specialsamlinger som f. eks. Det Danske Udvandrerarkiv, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Dansk Folkemindesamling mv.