Forestillinger

Forestillinger er en kildetype, som har rod i den tid, hvor kongen formelt set bestemte alt: Enevælden fra 1660 til 1849. Forestillingerne blev skrevet af kongens embedsmænd og handlede om sager, som kongen skulle tage beslutning i. Embedsmanden beskrev kort, hvad sagen gik ud på, og kom med et forslag til afgørelse. Den kunne kongen så erklære sig enig eller uenig i.

Også efter Enevælden skulle kongen formelt set træffe beslutninger i en lang række sager – for eksempel når der skulle udnævnes kongelige embedsmænd.

Hvad kan forestillinger bruges til?

Forestillingerne blev sendt til kongen af de embedsmænd, der havde med sagerne at gøre. Når kongen havde godkendt (eller rettere truffet) en beslutning, blev forestillingen sendt tilbage til det ministerium, som den kom fra, og hvor sagens øvrige dokumenter befandt sig i arkivet. Forestillingen kan derfor tit føre den nysgerrige læser frem til en masse andre oplysninger om den sag, som den handler om. Desuden er forestillingernes indhold i sig selv interessant til belysning ikke blot af, hvilke beslutninger kongen traf, men også af på hvilket grundlag han traf dem.

Kildens troværdighed

Generelt kan man nok stole på de oplysninger, som findes i forestillingen. Det var en alvorlig sag for en embedsmand at skrive usande ting ind i et oplæg til kongen. Men derfor skal man alligevel være påpasselig med at tage alt for gode varer, bare fordi det står i en forestilling. Dels kunne der forekomme fejl, dels kunne argumenterne i sagen bevidst eller ubevidst være blevet fordrejet på sagens vej igennem de forskellige hænder i systemet. Måske ønskede embedsmanden et bestemt udfald på en sag – og argumenterede derfor kun for det udfald, hvor der kunne være lige så gode grunde til at gøre noget andet?

Hvor findes kilden?

Forestillinger findes på Rigsarkivet, i arkivet fra det ministerium, som har behandlet sagen.