Ægteskabsbøger

Først i 1851 blev det tilladt at indgå borgerlige ægteskaber i Danmark. Før kunne man med nogle få undtagelser kun blive gift i kirken. Eller man kunne lade være med at blive gift. Frem til 1922 var det desuden kun personer, der af den ene eller anden grund var forhindret i at blive gift i Folkekirken, som kunne blive borgerligt gift. Fra 1922 blev denne mulighed åbnet for alle. Hvor det før 1922 havde været politimesteren, der kunne vi folk borgerligt, var det efter 1922 i byerne borgmesteren og på landet sognefogeden.

Kildens indhold

De borgerlige vielser blev fra 1922 indført i ægteskabsbøger. Her skrev man navn, fødested og –dato og bopæl for bruden og gommen, og to vidner skrev under på, at vielsen var blevet gennemført. Til sidst skrev den person, der havde foretaget vielsen, under.

Kildens anvendelighed

Ægteskabsbogens oplysninger fortæller en del om det par, der bliver gift. Man kan derfor blive klogere på lige netop disse mennesker, hvis man finder deres vielse i kilden. Men man kan også bruge ægteskabsbøgerne til at lave for eksempel en undersøgelse af, om det var nogle særlige mennesker, der valgte at blive borgerligt viet. Var det folk fra bunden af samfundet, som ikke havde råd til en kirkelig vielse, var det folk, der var blevet skilt eller tilhørte særlige trossamfund, eller var det veluddannede mennesker, som ikke troede på Gud?

Oplysningerne i en ægteskabsbog har retsgyldighed ligesom kirkebogen. Betragtningerne om troværdighed gælder derfor også ægteskabsbogen.

Hvor findes ægteskabsbøgerne

De københavnske ægteskabsbøger findes på Rigsarkivets onlinetjeneste, Arkivalieronline (http://www.sa.dk/ao/). Andre ægteskabsbøger kan benyttes på det arkiv, hvor de hører hjemme. Indførslerne skal dog være mindst 50 år gamle.