Folketællinger

Den første optælling af det danske folk blev foretaget i 1769. Baggrunden var det enevældige styres interesse for landets velstand. Helt afgørende for denne velstand var befolkningstilvæksten. Det betød produktion og skattegrundlag. Efter den første optælling i 1769 foretog man optællinger i 1787, 1801, 1834 og 1840. Herefter lavede man folketællinger hvert femte år. Med undtagelse af den første optælling benyttedes fortrykte optællingsskemaer, hvilket gør kildetypen overskuelig.

Folketællingernes indhold og opbygning

I optællingerne fra 1787 til 1970 er følgende kategorier med i hvert år:

- navn

- køn

- adresse

- alder

- erhverv

- ægteskabeligstilling

- stilling i husstanden (husfader, husmoder osv.)

Gennem tiden er der både tilføjet og fjernet forskellige kategorier. F.eks. tog man i 1845 fødested med, 1855 kom trosretningen ind, 1901 kom arbejdsplads og tidligere bopæl, mens 1916 tællingen viser personlig indkomst, mens man til gengæld fjernede fødestedet.

Anvendelse og troværdighed

Folketællingernes mange oplysninger om enkelte personer og husstande er et enestående og vigtigt materiale. Det er hovedkilden til at beskrive befolkningens sammensætning. Der er tale om et "snapshot": Et øjebliksbillede den dag, befolkningen skulle tælles. Slægtsforskere bruger også folketællinger meget.

Optællingen foregik ved, at en optællingskommissær, ofte husets eller ejendommens ejer, talte og registrerede personerne i huset. Den største nøjagtighed kan man forvente af registreringen af tællingskommissærens egen familie. For de øvrige har der sikkert været et og andet, han ikke har kendt til. Alderen f.eks., fødested. Så har han måttet spørge sig frem. I denne dialog, sikkert med manden i huset, har der været oplysninger, der kunne misforstås, og navne blev af og til stavet forkert. Disse fejlkilder kan det være en fordel at have i baghovedet, når man bruger folketællingerne.

Hvor findes folketællingerne?

Langt de fleste folketællinger kan findes på Rigsarkivets onlinetjeneste, Arkivalieronline (http://www.sa.dk/ao/). De originale optællingsskemaer findes på Rigsarkivet, København, men er ikke til udlån. På grund af personfølsomme informationer er de først almindeligt tilgængelige efter 75 år.