Kirkebøger

I midten af 1600-tallet blev det pålagt landets præster at føre protokol over befolkningen i de enkelte sogne. Præsterne var altså mere end blot formidlere af den kristne tro. De var i mindst lige så høj grad statens repræsentant, og den embedsmand, som befolkningen var tættest på. Helt frem til i dag er registreringen af den danske befolkning stadig en opgave, som præsterne udfører for den danske stat.

Med religionsfriheden i 1849 fik ikke-folkekirke menigheder mulighed for selv at føre kirkebøger. Dog skulle fødsler stadig indføres i den officielle kirkebog. 

Kirkebøgernes indhold og opbygning

Fra 1812 begyndte brugen af fortrykte skemaer, hvilket er en stor gevinst ved brugen af kirkebøgerne. Herefter fulgte kirkebøgerne en fast struktur. For hver type kirkelig handling (fordelt på køn) indføres begivenhederne efter dato

- fødte, med datoer for både fødsel og dåb, informationer om forældrene og fadderne og eventuelle anmærkninger

- konfirmerede, med dato for konfirmation samt forældrenes navne og bopæl, konfirmandens fødested, fødselsår og dato

- ægteskaber med brudens og gommens navne, alder, stilling og opholdssted, forlovernes navne samt dato for vielsen

- døde med dato for henholdsvis dødsfald og begravelse, navn og alder på den døde 

Kirkebøger for store sogne kan sommetider være beregnet kun på én type kirkelig handling. Kirkebøger for mindre sogne vil næsten altid indeholde alle kategorier.

Troværdighed og anvendelse

Det, som står i kirkebogen, har retsgyldighed: F.eks. er ens navn netop det, kirkebogen viser under fødte. Ændrer man sit navn, skal ændringen indføres i kirkebogen. Derfor føres kirkebøger i dag og omkring 1900 omhyggeligt. Det betyder ikke, at der ikke sker fejl (f.eks. kan en præst eller kordegn glemme at indføre en ændring), men generelt kan man fæste lid til kirkebogens faktuelle oplysninger, i hvert fald i henseende til personen eller de personer som nu er døbt, konfirmeret, viet eller døde. 

Kirkebøgerne kan anvendes ved undersøgelser af befolkningens sammensætning og struktur. De benyttes ved undersøgelser om enkeltpersoner og er derudover slægtsforskerens vigtigste værktøj.

Hvor findes kirkebøgerne?

Langt de fleste kirkebøger kan findes på Rigsarkivets onlinetjeneste, Arkivalieronline (http://www.sa.dk/ao/). De kirkebøger, som ikke findes her, kan benyttes på det arkiv, hvor de hører hjemme. Dog må man kun se oplysninger, der er 50 år eller ældre (for døde kun hvis oplysningerne ligger før 1970).