Det nationale register

Det nationale register er en fortegnelse over de personer, der ved genforeningen i 1920 boede i Sønderjylland. Baggrunden var et behov for at få rede på, hvem der havde ret til dansk statsborgerskab. 

Hvis man:

  1. havde fast bopæl i Sønderjylland på genforeningsdagen 15. juni 1920
  2. ikke var tilflyttet landsdelen efter 1. oktober 1918, og
  3. havde tysk statsborgerskab

kunne man automatisk erhverve dansk statsborgerskab. 

Anvendelse og troværdighed

Det nationale register er opdelt i to rækker: En række protokoller for de "optagne" og en række protokoller for de "ikke optagne". De optagne blev danske statsborgere. Andreas hørte til de "optagne". 

Der er både økonomiske og politiske fordele ved at være statsborger i det land, man bor i. Ønsket om at få del i disse goder kan overskygge ønsket om at bekende nationalt kulør. Det nationale register siger derfor ikke nødvendigvis noget om nationalt sindelag for de optagnes vedkommende.

Det nationale register kan derimod ligesom folketællinger belyse befolkningens sammensætning og noget om, hvordan de flyttede rundt op til genforeningen.

Da krigsfanger ikke var frigivet endnu den 1. oktober 1918, og der stadig kunne være en del indlagte på lazaretter, måtte de særligt begrunde deres hjemmehørsforhold til Sønderjylland. I det sidste tilfælde kunne oplysningerne bekræftes (eller afkræftes) gennem invalidenævnssagen med uddrag af krigsstamrullen. Forholdene for tidligere krigsfanger og krigsinvalider belyser registeret derfor også.

Hvor findes kilden

Der blev udarbejdet et nationalt register i hvert af de fire sønderjyske amter, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder. Alle fire registre findes i Landsarkivet for Sønderjylland.