Sprogforeningens spørgeskemaer

Selv om Sønderjylland i 1920 igen blev dansk, fortsatte sprogforeningen sit virke med at understøtte dansk sprog og kultur. Det skete bl.a. ved udsendelsen af spørgeskemaer m.h.p. at afdække de mindesmærker og -plader, der blev rejst efter faldne under 1. verdenskrig.

Foreningen til det danske Sprogs Bevarelse i Nordslesvig

Foreningen blev stiftet i 1880 efter at det såkaldte §5-løfte var ophævet. I §5 i prag-freden i 1866 var sønderjyderne blevet lovet, at grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle revideres efter en folkeafstemning. Ophævelsen af §5 var selvfølgelig en stor skuffelse for de dansksindede sønderjyder, som nu i et rigt foreningsliv søgte at bevare danskheden.

Sprogforeningen, som foreningen efterhånden blev kaldt, oprettede bogsamlinger og sognebiblioteker, udsendte boggaver til skolebørn og rejste forsamlingshuse som led i et folkeligt og nationalt oplysningsarbejde.

Efter Genforeningen i 1920 begyndte foreningen også at understøtte det sproglige og kulturelle arbejde i Sydslesvig.

Anvendelse og troværdighed

Man kan sige, at et spørgeskema har to ophavssituationer. Den situation, hvor spørgsmålene formuleres (i dette tilfælde af sprogforeningen) og den situation, hvor svarene bliver givet.

Sprogforeningen har ønsket at få et dækkende billede af mindesmærker og -plader og har for så vidt haft en interesse i at stille nøgterne spørgsmål. Mere interessant, også ud fra en kildekritisk synsvinkel, er svarernes ophavssituation. F.eks kan Chr. Ferd. Andresen have set en særlig interesse i, på Broagers vegne, at gøre netop løsningen i Broager til noget særligt. På den anden side har hans beskrivelse jo nemt kunnet efterprøves. Mindesmærket var synligt i landsskabet, og der skulle fremsendes fotodokumentation. Denne afvejning kan ligge til grund for en kildekritisk vurdering.

Skemabesvarelserne tegner tilsammen et billede af den sønderjyske mindekultur efter 1. Verdenskrig og enkeltvis fortæller de om tanken bag hvert mindesmærke.

Hvor findes spørgeskemaerne

Sprogforeningens spørgeskemaer ligger i redaktør Niels Hansens privatarkiv på Landsarkivet for Sønderjylland.