Dombøger

Som navnet antyder, blev dombøger brugt ved retterne til at indskrive ordlyden af afsagte domme. Det gjaldt også præmisserne for dommen. Det havde retterne haft pligt til at gøre siden 1683 (Danske Lov).

Indholdet

Dombøgerne indeholder ikke kun selve dommen, "thi kendes for ret...", men også en opsummering af sagen: Hvad den tiltalte har gjort, hvilke love han eller hun har forbrudt sig imod samt (indirekte) en begrundelse for straffens udmåling (hvis den tiltalte er skyldig).

Anvendelse og troværdighed

Domprotokoller kan bruges til mange kultur-, rets- og mentalitetshistoriske undersøgelser: Hvilke forbrydelser blev der begået, hvad var baggrunden for forbrydelserne, hvordan så omverdenen på denne type kriminalitet og hvor hårdt dømte man?

At den anklagede er blevet dømt, som der står i domprotokollen, kan man godt stole på. En højere ret kan ganske vist senere afsige en anden dom.

Det indholdsmæssige i sagen, præmisserne, er dommerens tolkning af vidneudsagn og det fremlagte bevismateriale. Det er på sin vis det nærmeste man kommer en neutral fremstilling af en sag. For i princippet bør en dommer være uvildig. 

Men også en dommer er farvet af sin tid (og sin tids retsopfattelse). Og før 1919 med retsreformen var dommeren også politimester og dermed samtidig ansvarlig for den politiundersøgelse, som lå til grund for retssagen og dommen.

Hvor finder man en dom?

En dom afsiges som hovedregel i den retskreds, hvor forbrydelsen er begået. I domprotokollen er alle domme i den pågældende retskreds (evt. afdeling af retskreds) indført kronologisk. Kender man ikke datoen for dommen, kan den findes i saglisten. Saglisten er en oversigt over alle sager, der er ført ved retten med oplysninger om den anklagedes navn, sagsnummer og domsdato. Domprotokoller opbevares på Rigsarkivet i København, Odense, Aabenraa og Viborg.