Faderskabssager

Siden 1763 havde faderen til et uægte barn været pålagt at bidrage til forsørgelsen af barnet. Den i 1900 nyeste lov var fra 1888. Den havde forlænget den periode, faderen kunne være bidragspligtig i, om nødvendigt til barnet fyldte 18.

Politiet (herreds- eller byfogeden) skulle finde ud af, hvem faderen til barnet var. Var der tvivl om faderskabet, blev sagen behandlet ved retten. Derefter var det så amtets (i København Overpræsidiets) opgave at fastsætte det bidrag, som faderen skulle betale.

Indhold

Amtet modtog, evt. i kopi, de breve, rapporter og udskrifter fra retten, som var produceret under politiets og rettens arbejde. Sammen med amtets sagsbehandling udgjorde dokumenterne faderskabssagen. Også ved retten og politiet kan der være en faderskabssag, men det er som regel amtets, der er den fyldigste.

Anvendelse og troværdighed

Faderskabssager er en unik kilde til beskrivelse af en skiftende kønsmoral. Barnemoderen måtte ofte gøre rede for, hvem hun havde været i seng med, hvor og hvor ofte. 

Sagerne giver også mulighed for undersøgelser af de sociale vilkår, som barnet blev født ind i. Her er der dog den fejlkilde, at graviditeter i bedrestillede hjem kunne skjules, og forsørgelsen af barnet ikke var noget problem.

Faderskabssager benyttes også ved slægtsforskning og i personalhistoriske undersøgelser.

Akterne i en faderskabssag er meget forskellige med hver deres ophavssituation. F.eks. er det ikke helt så forpligtende at stå over for en politibetjent og forklare situationen, som når man står i en retssal, hvor man faktisk er forpligtet til at tale sandt. Foruden ophavssituationen er der parternes forskellige interesser at tage hensyn til. Moderen har som regel brug for at få sit barn forsørget. En fader (eller formodet fader) kan omvendt have en økonomisk interesse i at slippe fri og benægte kendskabet til moderen eller i hvert fald underspille forholdet til moderen. I faderskabssagen har man mulighed for at veje de forskellige oplysninger op imod hinanden - sådan som dommeren har gjort ud fra sit udgangspunkt.

Hvor findes kilden?

En faderskabssag finder man typisk via amtets eller (for København) overpræsidiets journal. Både journal og journalsager er afleveret til Rigsarkivet - enten i København, Odense, Aabenraa eller Viborg.