Skøde- og panteprotokoller

Frem til 1927 kan man i skøde- og panteprotokoller finde mange oplysninger om ejendomme og deres ejendoms- og brugsforhold.

Historisk grundlag

Siden 1683 er alle handler med fast ejendom blevet indført i skøde- og panteprotokoller. Foruden handler indeholder skøde- og panteprotokoller f.eks. fæstebreve og leje- og aftægtskontrakter. Skøde- og panteprotokollerne blev i 1927 erstattet af de såkaldte skødegenparter. Skødegenparterne er kopier af tinglyste dokumenter.

Indhold, anvendelse og troværdighed

Alle kontrakter, obligationer m.v. er indført kronologisk i skøde- og panteprotokollen uden hensyn til hvilken ejendom, dokumentet omhandler. Kender man ikke datoen, kan realregisteret anvendes som søgemiddel. Realregisteret er inddelt efter matrikelnummer. Under hver ejendoms matrikelnummer er anført med dato, hvilke handler og andre former for dokumenter, der er tinglyst på ejendommen. Med datoen kan den egentlige kontrakt findes i skøde- og panteprotokollen.

Skøde- og panteprotokollerne er hovedkilden til den enkelte ejendoms historie. Kilderne afspejler desuden formueforhold i lokalsamfundet.

Noteringen om f.eks. en handel er et bevis for både køber og sælger om, at handelen reelt er foregået. Indholdet har været af vigtighed for begge parter, og de har været bistået af sagkyndige. Derfor er indholdet alt andet lige troværdigt.

Hvor findes skøde- og panteprotokollerne

Skøde- og panteprotokollerne findes ligesom realregistrene på Rigsarkivet, København, Odense, Aabenraa og Viborg.