Ligningslister eller skattelister

Også inden den statslige indkomstskat fra 1903 betalte borgerne en form for indkomstskat til kommunerne. Ligesom med de senere selvangivelser var beregningen baseret på borgernes egne oplysninger om, hvor meget de tjente. Den kommunale ligningskommission summerede op i lignings- eller skattelister og fik på den måde overblik over skattegrundlag og forventede skatteindtægt.

Indhold

Skattelisterne har oplysninger om hver enkelt person, der betalte skat. Man finder navn, adresse, erhverv og anslået indtægt. Der er også oplysninger om særlige forhold, der gjorde, at familien burde betale mindre i skat. Det er værd at lægge mærke til, at hver familie kun optræder én gang på skattelisten: Det var manden i familien, der havde pligt til at svare skat for hele familien - også af konens indtægt.

Anvendelse og troværdighed

Statens evne til at finde på nye måder at opkræve skat, modsvares af borgernes opfindsomhed i forsøget på at undgå at betale. Skattelisterne var baseret på borgernes egne oplysninger om, hvor meget de tjente, og selv om man havde visse måder at kontrollere disse tal på, så kan man ikke uden videre regne med, at de beløb, som står i listerne, svarer præcist til borgernes reelle indtægt. Men nogle var nemmere at tjekke end andre: de offentligt ansatte, der fik deres løn fra staten selv.

Uanset usikkerheden er skattelister, navnlig når de er bevaret for flere år i samme by, en vigtig kilde til beskrivelse af privatøkonomiske forhold under skiftende konjunkturer.

Hvor findes kilden

Ligningslister finder man i kommunearkiverne, som kan være afleveret til en af Rigsarkivets adresser. Ikke alle kommuner afleverer arkivalier til Rigsarkivet, men opbevarer selv deres arkivalier på f.eks. et stadsarkiv.