Vurderingsfortegnelser

I 1901 blev det bestemt, at al fast ejendom i Danmark skulle vurderes, det skulle afgøres, hvor stor en værdi for eksempel en gård repræsenterede. Formålet var beskatning. Vurderingerne skulle foretages af et nedsat vurderingsråd og skulle foretages omkring hvert fjerde år. Vurderingsfortegnelserne indeholder det nedsatte råds vurderinger.

Indhold

I fortegnelserne bør alle ejendomme i et givet sogn kunne findes. Foruden ejers navn og stilling, findes her en lang række oplysninger om selve ejendommen. Om ejendommen oplyses: beliggenhed, beskrevet med by, sogn og matrikelnummer, anvendelse, var det landbrug eller blot almindelig beboelse, areal, i tønder og skæpper på landet, kvadratalen i de større byer, udbytte hvis det var landbrug, angivet med hartkorn, og endelig det det hele handlede om - vurderingen, eventuel fradrag i denne, og det endelige afgiftspligtige beløb.

Anvendelse og troværdighed

Idet fortegnelserne er opført i skematisk form er det en kildetype, der er nem at gå til. Eneste udfordring kan være at finde den eller de personer man leder efter - rækkefølgen synes at være vilkårlig, så nogen søgen skal der til. Fortegnelsen kan bruges til brede undersøgelser af forholdene for et bestemt områdes beboere. Den kan også bruges, hvis emnet er en bestemt person. Idet vurderingerne blev fortaget af, hvad der burde være et uvildigt råd, nedsat til formålet, må det antages, at de tal, der optræder, er troværdige. I modsætning til f.eks. selvangivelserne, hvor danskerne selv angav deres indkomst, havde man ingen indflydelse på vurderingen af ens faste ejendom.

Hvor findes kilden?

Vurderingsfortegnelserne finder man i kommunearkiverne, som kan være afleveret til en af Rigsarkivets adresser. Ikke alle kommuner afleverer arkivalier til Rigsarkivet, men opbevarer selv deres arkivalier på f.eks. et stadsarkiv