Værgerådsprotokoller

Fra værgerådene blev nedsat i 1905/1906 førte de en protokol, der kunne dokumentere deres beslutninger og baggrunden for dem.

Indhold og anvendelse

Værgerådsprotokollerne vil man ofte også kalde forhandlingsprotokoller. Det er med værgerådets som med mange andre typer forhandlingsprotokoller: De indeholder først og fremmest beslutninger, i lidt mindre grad en beskrivelse af baggrunden for beslutningen - og meget sjældent et egentligt referat af netop forhandlingerne. Man skal altså være heldig, hvis det af protokollen fremgår, hvem der mener hvad.

Man kan derfor kun i ringe grad bruge værgerådsprotokollen til at afdække, om der f.eks. var særligt børnevenlige medlemmer af rådet. Intern uenighed vil kun fremgå, hvis medlemmer i vigtige, principielle sager har følt sig nødsaget til at få en mindretalsudtalelse ført til protokols.

Det er stærkt varierende, hvor udførligt protokollerne er ført. Det har været afhængig af den sekretær, som rådet nu lige har haft.

I "gode" protokoller, hvor sekretæren har været omhyggelig, kan man imidlertid følge nogle børneskæbner over tid: Problembørnene, der dukkede op til forhandling igen og igen - og med beskrivelse af, hvorfor rådet gentagne gange måtte gå i aktion.

Værgerådets ageren over for forældrene fremgår også. Det samme gør de virkemidler, som rådet tager i brug - og hvor hurtigt de gør det.

Troværdighed

Der er ringe grund til at betvivle indholdet i beslutningerne. Det har været vigtigt at få ført det rigtige til protokols, og at det faktisk svarede til det, man agtede at gøre. Derimod kan man ikke være helt sikker på, at beslutningen blev ført ud i livet: Der kan være kommet noget i vejen, sagen kan have ændret sig inden beslutningen blev ført ud i livet osv.

Beskrivelsen af baggrunden kan og vil formentlig ofte være farvet af den beslutning, rådet træffer. Baggrundsbeskrivelsen tjener reelt nemlig også som en begrundelse for beslutningen. Men ligesom beslutningen hviler på en vis grad af enighed i rådet, så vil beskrivelsen ofte også svare til den konsensus, som rådet opnår i forbindelse med forhandlingerne. Helt skæv er den med andre ord næppe.

Hvor findes kilden

Værgerådene hørte under kommunerne, og arkivalierne er ofte afleveret sammen med kommunearkivet til den af Rigsarkivets lokationer, som kommunen hører/hørte under. Nogle kommuner har dog valgt at oprette egne arkiver, og så vil også værgerådets arkivalier skulle findes på det kommunale by- eller stadsarkiv.