Dødsattester

Når en person dør, skal liget synes af en læge, som derefter udsteder en dødsattest. Attesten er bevis på, at den døde rent faktisk er død, og vedkommende må først blive begravet, når præsten har set attesten.

I dag er det altid en læge, der foretager ligsyn og udsteder dødsattest, men i 1900-tallets første årtier var der også mulighed for, at et ligsyn kunne foretages af ligsynsmænd. Det kunne ske i de tilfælde, hvor der ikke var tale om noget mistænkeligt i forbindelse med dødsfaldet, hvor dødsfaldet skete uden for de store byer, og hvor der var langt til en læge. Ligsynsmænd havde ikke nogen lægelig uddannelse, men blev udpeget blandt den lokale befolkning. Deres opgave var først og fremmest at bevidne, at der var sikre dødstegn til stede hos den afdøde.

Indhold

Attesten giver forskellige oplysninger om den afdøde, først og fremmest at man har iagttaget flere dødstegn. Det er punkt 9 på attesten. Dødsstivhed - på latin rigor mortis eller bare rigor - er et af de sikre dødstegn, som udvikler sig hos en afdød person i løbet af få timer. Ud over det giver attesten også oplysning om f. eks. alder, sygdom og dødsårsag.

Anvendelse

Oprindeligt var grunden til, at man foretog ligsyn og udstedte en dødsattest, at man var bange for at komme til at begrave en person, som kun var skindød. Men attesterne har også dannet grundlag for medicinalstatistik, fordi de giver mange forskellige oplysninger om den afdøde.

Hvor findes kilden

Dødsattester findes i lægekredsenes arkiver, indtil1915 i lægedistrikternes arkiver.