Jordemoderprotokoller

I slutningen af 1700-tallet blev den første autoriserede uddannelse for jordemødre oprettet. Hidtil havde selvlærte kloge koner taget sig af de fødende. På den nyoprettede Fødselsstiftelse i København blev kvinder fra hele landet oplært og eksamineret, inden de blev sendt hjem for at fungere som jordemoder i deres område.

Allerede i 1810 blev landet inddelt i jordemoderdistrikter, for på denne måde kunne man være sikker på, at der var jordemødre nok til at betjene befolkningen – selv i de tyndt befolkede områder. Inddelingen tog hensyn til vejforhold, for det var vigtigt, at jordemoderen hurtigt kunne komme frem til den fødende.

Jordemødrene rundt om i landet havde fri bolig, og fik betaling af de familier, hvor de hjalp til med fødsel. Familien betalte efter hvor rig den var.

Jordemoderen var fra 1861 til 1976 forpligtiget til at føre en såkaldt jordemoderprotokol, i denne protokol skulle samtlige fødsler indføres og forskellige informationer nedfældes – både om barnet, den fødende og om forløbet af selve fødslen.

Anvendelse og troværdighed

Jordemoderprotokoller kan i historieforskningen bruges ved undersøgelser af befolkningens sammensætning og struktur. I dag finder protokollerne faktisk også stor anvendelse i medicinsk forskning. De mange data kan hjælpe forskningen med at forstå betydningen af f.eks. lav fødselsvægt. I den mere kuriøse ende bruger astrologer også jordemoderprotokollerne. De indeholder nemlig oplysning om fødselstidspunktet. Men fødselstidspunktet er måske den mest usikre af oplysningerne i protokollen. Hvor jordemoderen vejede og målte længde og noterede direkte ned - ja, så havde hun næppe tid til at kigge på klokken i fødselsøjeblikket.

Hvor findes arkivalierne?

Jordemoderprotokollerne afleveres sammen med arkivalier fra distriktslægerne og findes på landsarkiverne.  Efter at Landsarkivet for Sjælland blev nedlagt den 1. januar 2012, er materialet for Østdanmark flyttet til Rigsarkivet i København.

På grund af de personfølsomme informationer der er i protokollerne, er de først almindeligt tilgængelige efter 75 år.