Embedsbog, optegnelsesbog eller årsskrift

I 1900 dikterede Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at førstelæreren fra 1901 skulle føre en bog med et mangeartet formål: Regnskabsmæssige og faglige formål som undervisningsplaner og det undervisningsmateriale skolen brugte samt administrative formål som timefordeling og personaleoplysninger. Bogen skulle endvidere fungere som kopibog for skrivelser til skolen.

Indhold og anvendelse

Indholdet af og navnet på bøgerne varierer fra skole til skole, og bærer præg af at være blevet ført af forskellige personer. Nogle førstelærere har således været meget pligtopfyldende og fulgt anvisningerne til punkt og prikke, mens andre kun har indført det allermest nødvendige. Eksempelvis indeholder optegnelsesbogen fra Østersøgades Gymnasium for hver enkelt elev fødselsdag, faders titel og hjemmets adresse, karakterer og evt. udtalelse, mens den slags ikke er at finde i embedsbogen fra Brovst Kirkeby Skole.

Da embedsbøgerne er så forskellige, er der også stor forskel på, hvad de kan bruges til. Men ud fra undervisningsplaner og timefordeling er det f.eks. muligt at danne sig et vist indtryk af skolegangen – hvad det enkelte fag gik ud på, hvad der forventedes af eleverne, samt efter hvilke bøger der blev undervist.

Troværdighed

Udsagn om en elev afhænger selvfølgelig af den lærer, som ser eleven. Et enkeltstående udsagn, der peger i en anden retning end andre, bør man være forbeholden overfor. Derudover kan en del af embedsbogens indhold ses som hensigtserklæringer: Man har til hensigt at undervise efter de og de bøger f.eks. Og det gjorde man så selvfølgelig også - som oftest.

Hvor findes materialet?

Skolernes embedsbøger er at finde hos landsarkiverne, såfremt de er bevaret – og skal findes blandt de enkelte kommuners arkivalier. Efter at Landsarkivet for Sjælland blev nedlagt den 1. januar 2012, er materialet for Østdanmark flyttet til Rigsarkivet i København.