Matrikel eller elevfortegnelse

Skoler har altid ført forskellige former for oversigter over deres elever eller studerende. Det har de gjort af to grunde: dels af hensyn til den daglige administration, hvor det var nødvendigt at have overblik over skolens råmateriale (eleverne), dels af hensyn til eleverne selv, så de senere ville kunne bevise, at de havde taget eksamen fra netop den skole. Ved gymnasier og universiteter kaldes listerne ofte matrikler, et udtryk der stammer fra gammel tid.

Hvad kan kilden bruges til?

I listerne over elever finder vi tit oplysninger om elevernes navne og andre data, der kan hjælpe til at identificere dem: fødested og –dag, forældres navne og så videre. Der står også ofte i listen, hvornår eleven begyndte på skolen, hvilke eksaminer han eller hun har taget og hvornår – og tit får vi også at vide, om eleverne klarede sig godt eller skidt i skolen. Kilden kan bruges til at se, hvilken uddannelse en bestemt person har fået, men de kan f.eks. også bruges til at undersøge elevernes sociale baggrund i forhold til hvordan de klarede sig til eksamen. Hvem klarede sig mon bedst i skolen – sønnen af en husmand eller sønnen af en dommer?

Kildens troværdighed

Listerne over elever er lavet af skolerne til deres eget brug, så de har haft al mulig grund til at sikre sig, at der kun stod de rigtige oplysninger deri. Der kan selvfølgelig være fejl, men i al almindelighed kan man roligt stole på listerne. Til gengæld kan der være lister, hvor der ikke er så mange oplysninger om eleverne – enten fordi skolen ikke har haft brug for så mange oplysninger, fordi skolen var meget lille eller måske fordi skolen var helt ny, så den ikke var kommet i gang med at lave ordentlige lister endnu.

Hvor findes materialet?

Matrikler og elevfortegnelser skal som hovedregel finde hos landsarkiverne i den vedkommende skoles arkiv. Efter at Landsarkivet for Sjælland blev nedlagt den 1. januar 2012, er materialet for Østdanmark flyttet til Rigsarkivet i København.