Skoledagbøger

Skoledagbogen er, hvad vi i dag kender under navnet forsømmelsesprotokollen. Lærerne skulle dagligt føre tilsyn med, at eleverne nu også mødte op, og når de ikke mødte op, anføre om det var med en lovlig grund, eller om det var pjæk.

Anvendelse og troværdighed

De skematiske skoledagbøger er nemme at gå til og kan bruges til at danne sig et overblik over f.eks. sygdomme i et givent område. Mange børn, der er syge på samme tid, kan betyde i hvert fald to ting. Enten var der en epidemi - eller også var det højsæson for markarbejde i landbruget.

At holde sit barn ude af skolen i længere tid, f.eks. for i stedet at sende det i marken, kunne få følger. Faderen kunne idømmes en bøde, kaldet en skolemulkt. Det var altså en alvorlig sag, og man må forvente, at forsømmelseslisterne normalt ikke indeholder flere forsømmelser, end der faktisk var. Derimod kunne selv en lærer vel glemme at råbe eleverne op og bagefter føre listen efter hukommelsen. Det har dog formentlig hørt til undtagelserne.

Hvor findes materialet?

Skoledagbøgerne er at finde hos landsarkiverne, såfremt de er bevaret – og skal findes blandt de enkelte kommuners arkivalier. Efter at Landsarkivet for Sjælland blev nedlagt den 1. januar 2012, er materialet for Østdanmark flyttet til Rigsarkivet i København.