Familien

Familien Bang flytter lidt rundt i København. Fælles for adresserne er, at det er herskabslejligheder, rigt udstyret med de nyeste teknologiske vidundere som elektrisk lys, telefon og sågar en fonograf - en tidlig udgave af en grammofon.

I 1911 bor familien på Adolpsensgade 2, 2. sal (eller gør de?)  Herfra flytter de til Østerbrogade 138, også benævnt Strandboulevarden 151) og i 1916 er de på adressen Carl Johansgade 1.


Kig i "Folketælling 1911" og "Folketælling 1916"

Hvem var det egentlig, der boede i forhuset, 2.sal i 1911? Hvor var moren? Og hvor mon Peter var?

Hvordan så husstanden ud i 1916?

Hvor arbejdede Peters far i 1911, og hvordan kom han på arbejde? Find ruten fra hans hjem i 1911 på en korttjeneste og lav et streetview af arbejdspladsens adresse. Hvad ligger der i dag. Hvilke ændringer er der mon sket siden 1911?

I 1916 indeholder folketællingen også oplysninger om lønnen. Hvad tjente Peter far? Sammenlign hans løn med de andres i ejendommen: Hvad tjente bagermesteren, hvad tjente montøren, overretssagføreren osv.?

Læs temaet Vareknaphed og prisstigninger

Hvilke årsager kan der være til den store forskel i indkomst blandt beboerne i ejendommen Carl Johansgade 1?

Gå videre...

Sammenlign indkomstforholdene i den ejendom, som Peter bor i, med den ejendom, Volmer bor i (se Volmer, barndommen). Illustrer grafisk eller på anden måde forskellene i indkomstforhold år 1916.

Læs evt. temaerne under Demokrati under udvikling: Syndikalisternes svar og uroligheder i 1918.

Vurdér - f.eks. sammen med "Volmer-gruppen" - hvorfor nogle af nutidens politikere, på højre- og venstrefløj, advarer mod tiltag, der skaber øget social ulighed i samfundet. Kan du selv nævne historiske - eller gerne moderne (og gerne også både danske og internationale) - eksempler på, at social ulighed kan skabe uro. Kan det have andre former end social uro?

Log ind hvis du ønsker at besvare denne opgave.


Vareknaphed og prisstigninger

Danmark var neutral under første verdenskrig. Alligevel mærkede også danskerne til verdenskrigens følger: Der var vareknaphed og dyrtid. Nogle forstod at udnytte vareknaphed og dyrtid til deres egen fordel. Når priserne blev højere og højere, var det en fordel at være sælger. I byerne dukkede såkaldte gullash-baroner op. På landet var nogle tilsvarende gode til at udnytte hastige prisstigninger på f.eks fødevarer og jord og ejendom.

Lønnen for en almindelig land- eller byarbejder fulgte ikke med prisstigningerne. På den måde blev de fattige stadigt fattigere. Regeringen forsøgte at bremse prisstigningerne ved f.eks. at fastsætte maksimumpriser på mælk, brød og kul. Men der var stærke økonomiske interesser på spil, og kløften mellem rig og fattig voksede alligevel.

Læs mere

Folketællinger

Sammen med kirkebøgerne er folketællingerne et vigtigt redskab, når der skal laves undersøgelser af den brede danske befolkning. Da de ikke blot er optællinger, men en registrering af alle danskere på en bestemt dag med ca. 10 års mellemrum, er folketællingerne en uvurderlig kilder til en lang række forskningsområder, lige fra social mobilitet til slægtsforskning.

Læs mere