Hjem igen til mellem- og realskole

Som 14-årig kommer Peter hjem og starter i mellemskolen på privatskolen Østersøgades Gymnasium. Han er nået til 3. mellem, svarende til 8. klassetrin.


Kig i "Embedsbog 1914-1916"

Hvordan beskrev rektor Peters indsats i 3. og 4. mellem? Hvorfor gik Peter mon i skole med to yngre elever i 4. mellem?

Hvilke forskelle og ligheder er der mellem Peters skema og et skema fra en 8.-9. klasse i dag? Hvilke forskelle er der på de bøger, Peters klasse skulle læse og nutidens?

Kig nu i "Eksamensprotokol 1917"

Hvordan klarede Peter sig ved realeksamen? Karakterskalaen gik fra 0 til 6 med 6 som højeste karakter og med 3 og derunder som dumpekarakterer. I kolonnen "Kvotient", finder du gennemsnitskarakteren. Hvordan placerede Peter sig i klassen? Hvilke fag var han bedst til?

Hvad viser kilden om klassens sammensætning af piger og drenge? Hvorfor tror du fordelingen var sådan?

Læs temaet Skolegang

Hvilket klassetrin ville Peter have gået på i 1914, hvis han havde boet på landet? Hvorfor?

Gå videre...

Forestil dig, at du gennemgik samtlige af rektors optegnelsesbøger for Østersøgades Gymnasium for perioden 1910-1918. Hvilke historiske undersøgelser kunne man foretage på baggrund af de oplysninger, som denne kilde indeholder?

Log ind hvis du ønsker at besvare denne opgave.


Skolegang

Grundlaget for skolegangen omkring 1900 byggede på en lov fra 1814. Med den var indført 7 års undervisningspligt. Børn skulle altså gå mindst 7 år i (folke-)skole.

I 1903 blev den såkaldte mellemskole indført. Formålet var at lette overgangen fra folkeskole til gymnasium. Mellemskolen omfattede 6.-9. klassetrin og blev kaldt 1., 2., 3. og 4. Mellem.

Mellemskole og gymnasium fandtes kun i byerne, og skulle et barn fortsætte sin skolegang efter det 7. skoleår, måtte det foregå i byen. Det krævede enten, at man var ekstra dygtig - eller at ens forældre havde råd til at betale opholdet i byen.

Derfor var det også undtagelsen, at børn på landet fik mere end 7 års skolegang.

Af hele årgang 1900 blev 3 % student i 1918. 3/4 af studenterne var drenge, 1/4 piger.

Læs mere

Embedsbog, optegnelsesbog eller årsskrift

I 1900 dikterede Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at førstelæreren fra 1901 skulle føre en bog med et mangeartet formål: Regnskabsmæssige og faglige formål som undervisningsplaner og det undervisningsmateriale skolen brugte samt administrative formål som timefordeling og personaleoplysninger.

Da embedsbøgerne er så forskellige, er der også stor forskel på, hvad de kan bruges til.

Læs mere

Eksamensprotokol

Eksamensprotokoller indeholder oplysninger om, hvordan det er gået den enkelte elev til de forskellige typer af eksamener, som vedkommende har været til. Protokollerne blev udfærdiget for såvel mellem- og real- som for gymnasieskolerne.

Eksamensprotokollerne er ofte den letteste indgang til at se en samlet oversigt over, hvordan skoleforløbet - i præstationsmæssig sammenhæng - tegnede sig for den enkelte elev.

Læs mere