Børnedødelighed og fertilitet

"Dødsårsag: Barndom". Denne konstatering er ikke sjælden at finde i lægernes dødsattester fra både 1700- og 1800-tallet, og bliver dermed et udtryk for både synet på barndommen, at det var noget, man skulle overleve, og at børnedødeligheden på denne tid var høj.

Børnedødelighed

I 1700-tallet døde 20-25 % af børnene, inden de fyldte 1 år. Yderligere 10 % døde, inden de blev 10 år. Kombinationen af dårlige hygiejniske forhold, dårlig kost og en yderst mangelfuld lægevidenskab havde den effekt, at dødeligheden for visse grupper af børn var på hele 50 %.

Begyndende forandringer

Helt tilbage til de gamle grækere havde begrebet "miasma" været anvendt, når smittekilder skulle identificeres. Begrebet dækkede over en tro på, at der ved forrådnelse og i sumpagtige landområder opstod "dårlig luft", og at mennesker blev syge, når denne luft blev indåndet. I midten af 1800-tallet begyndte der at ske store forandringer. Koleraepidemier havde hærget landet i flere omgange, og på baggrund af miasma-teorien kom der kloakering i byerne. Herved fjernede man, uden at vide det, i virkeligheden en af de største smittekilder i bysamfundene. Baggrunden var forkert, men resultatet var det rigtige. Rendestenene havde hidtil fungeret som mødding for hestene, afløb for indholdet af natpotten og køkkenspildevand, men også som legeplads for byens børn.

Hygiejnens opdagelse

Skelsættende var opdagelsen af god hygiejnes indflydelse på sygdomme. Hidtil havde læger båret smitte fra patient til patient, men noget simpelt og i dag ganske naturligt – at vaske hænder - ændrede på det. Fødselslægers håndhygiejne havde således en overordentlig stor indflydelse på antallet af infektioner blandt både de fødende og deres nyfødte børn. Nok var børnedødeligheden stadig høj omkring år 1900 sammenlignet med i dag, men der var allerede sket et stort fald, middellevetiden viser dette fald ganske tydeligt: 1840: 42 år, 1900: 54 år og 2000: 77 år.

Dødelighedens indflydelse på fertilitet

Omkring år 1900 fødte hver dansk kvinde i gennemsnit lige over 4 børn, til sammenligning var tallet i 2009 lige under 2. Denne store forskel har mange grunde, og en af disse er netop dødeligheden blandt børn. Til trods for de forbedrede forhold for børn i 1900-tallet, hvor færre børn døde, var familiernes mentalitet endnu ikke fulgt med. Det kan siges, at den endnu ikke havde tilpasset sig det faktum, at langt flere børn overlevede barndommen, og kvinderne derfor ikke behøvede at gennemgå så mange graviditeter for at få voksne børn.



Familier med otte børn var mere almindelige i starten af 1900-tallet end i dag. Her er det familien Prytz fra Gentofte, der er fotograferet i haven. Foto i Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte