Børneloven 1905

I 1905 vedtog folketinget "Lov om Behandling af forbryderske og forsømte Børn og unge Personer". Som navnet antyder, havde loven et dobbelt sigte: Det ene var at beskytte samfundet mod forbryderspirer uden ligefrem at sende dem i fængsel sammen med mordere og voldtægtsforbrydere. Det andet var at tage hånd om børn, som ikke fik en ordentlig opvækst - hvad enten det var hos deres forældre, hos plejeforældre eller på børnehjem.

Tilsyn med børnehjem

Efter loven kunne børnehjem søge om statsanerkendelse. Det betød, at de fik tilskud men også blev underlagt tilsyn af en overinspektør. For politikeren og børnevennen Peter Sabroe var vedtagelsen af 'børneloven' efter sigende den lykkeligste dag i hans liv. Peter Sabroe havde utrætteligt afsløret skandaler på børnehjem, hvor børnene blev sultet eller banket - eller begge dele. Børneloven satte dog ikke en stopper for skandalerne.

Tilsyn med udsatte børn

Med børneloven blev også oprettet kommunale værgeråd og et Overværgeråd. Det var disse institutioners opgave at gribe ind, når børn var udsat for dårlige opvækstvilkår eller var i fare for at blive kriminelle.

Værgeråd

I hver kommune blev der oprettet et værgeråd.

Værgerådet havde forskellige muligheder for at gribe ind, når der skete anmeldelse. Det var i en del tilfælde politiet, der henvendte sig, hvis de havde anholdt unge mennesker. Derudover var det gerne en læge eller skolelærer, der bad værgerådet undersøge en familie nærmere.

Værgerådet havde mulighed for at give advarsler - eller på visse betingelser fjerne barnet fra hjemmet. Det kunne være til et plejehjem eller et opdragelseshjem, alt efter omstændighederne.

Overværgerådet

Når Værgerådet besluttede, at det bedste for et barn var at fjerne det fra hjemmet, skulle Overværgerådet godkende fjernelsen. Overværgerådet havde det sidste ord, også når forældrene modsatte sig fjernelsen.

Når forældrene fik fjernet barnet - med eller uden tvang - blev ansvaret for barnet frataget forældrene og ofte overdraget til Overværgerådet. 

 



Peter Sabroe (1867-1913) var opvokset under fattige kår i Århus og deltog i sine ungdomsår i det politiske arbejde i Socialdemokratiet her. Både som politiker og som journalist for forskellige socialdemokratiske blade forsøgte P. Sabroe at sætte fokus på børns vilkår. Han afslørede forskellige skandalesager, hvor f.eks børnehjemsbørn blev dårligt behandlet. Fra 1901 og til sin død i 1913 sad Sabro i Folketinget for Socialdemokraterne, og her gennemførte han forskellige stunts for at skabe opmærksomhed for de sager, der lå ham nært. (Se evt. billedet under temaet "Revselsesretten"). Foto i "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd" af Ole Degn og Vagn Dybdahl, Universitetsforlaget i Århus, 1968