Børns rettigheder

At børn ikke blot skal beskyttes, men ligefrem har selvstændige rettigheder, er en forholdsvis moderne opfattelse. Først i 1960 fik Danmark en lov, som udtrykkeligt udtalte sig om "børns retsstilling". Loven omhandlede dog ikke andre forhold, end hvad der tidligere var lovgivet om ud fra praktiske hensyn. 

Praktiske hensyn og beskyttelse er med andre ord bestemmende for den lovgivning, som danner rammen for børns opvækst helt op til vor tid, ja - er det måske stadig.

1960: "Børns retsstilling"

Loven om børns retsstilling omhandler rettighederne for børn, der er født uden for ægteskab. Endnu i 1960 er det dog ikke en ret for barnet at få oplyst navnet på sin far. Det kan vel siges, at det er en ret at have en far, men moderen kan få lov at blive fritaget for at oplyse myndighederne om navnet. Faderens identitet skal myndighederne først og fremmest bruge for at kunne indkræve faderskabsbidrag. Altså fortrinsvis en praktisk-økonomisk begrundet lovgivning. 

For barnets opvækst kan den økonomiske begrundelse være vigtig nok. Det kan måske give lidt mere pålæg på brødet, en lidt større chance for at få en cykel, der ikke står i alt for skærende kontrast til de andre børns.

1888-1908: Udvikling i modtagelsen af faderskabsbidrag

At faderen skulle betale et bidrag til et barn, der var født uden for ægteskab, var som nævnt ikke noget nyt. Det havde fædre skullet siden 1763. Fra 1888 skulle bidraget betales til barnet fyldte 18 år (og ikke som indtil da kun 14). Ved konfirmationsalderen kom mange børn "ud at tjene", dvs. fik et arbejde på f.eks. en gård. Derfor blev bidragets størrelse ofte reguleret i 14 års alderen. 

Kun børn, der var født uden for ægteskab, modtog bidrag. Var barnet født i ægteskab, men moderen skilt eller separeret, slap faderen for at betale bidrag til barnet. Først i 1908 blev også skilsmissebørn omfattet.

I 1913 kom en enkebørnslov. Den sikrede, at enker og enkemænd, der ikke selv tjente meget, også fik et økonomisk bidrag til deres børns opvækst.

Beskyttelse af børn

To af de steder i lovgivningen, hvor beskyttelse af børn var omtalt, var i straffeloven - og i lov om børns arbejde på fabrikker.

Beskyttelse mod mishandling

Straffeloven fra 1866 forbød forældre at mishandle deres børn. Det var ikke det samme som, at de ikke måtte slå deres børn. Det måtte både de og lærerne nemlig gerne. Se videre i temaet om revselsesretten.

Beskyttelse mod farligt og for langvarigt arbejde

Lov om børns arbejde i fabrikker, som var fra 1873, forbød, at børn under 10 år blev beskæftiget i fabrikker, og de 10-14-årige måtte højst arbejde 6 timer i døgnet. Loven blev strammet både i 1901 og i 1913. Fra 1901 skulle barnet være mindst 12 år gammelt, før det kunne få ansættelse på en fabrik. Fra 1913 skulle børn være udskrevet af skolen, før de måtte arbejde på fabrik (altså typisk i 14-årsalderen). Børn under 16 år måtte ikke arbejde ved farlige maskiner.

Beskyttelse mod arbejde ved landbrugsmaskiner

Det var også først i 1913, at børns arbejde på landet blev reguleret en smule: Børn under 10 år måtte ikke anvendes ved landbrugsmaskiner (f.eks. dampdrevne tærskeværker). Hvis de var mellem 10 og 12 år skulle deres arbejde ved maskiner ske under opsyn af voksne. Denne meget begrænsede beskyttelse af børn i omfanget og arten af deres arbejde på landet var stort set gældende frem til 1960.

Børn har ret!

I 1989 tilsluttede Danmark sig, som stort alle andre lande, FN's Konvention om Barnets Rettigheder. I fire hovedafsnit behandler konventionen børns

  • grundlæggende rettigheder, herunder til mad, bolig og sundhed.
  • rettigheder til udvikling, herunder til skolegang, uddannelse, leg, fritid og information.
  • rettigheder til beskyttelse mod krig, vold, narkotika og seksuel udnyttelse.
  • rettigheder til medbestemmelse, herunder ytringsfrihed, indflydelse, selvstændig deltagelse, medbestemmelse og selvbestemmelse.

Beskyttelse og basale livsfornødenheder er stadig i højsædet, naturligvis. Men som noget nyt bliver børn betragtet som noget ud over det at have krav på beskyttelse og livsfornødenheder. De er noget i sig selv. Deres mening tæller også. 

Janus Korczaks ideer fra begyndelsen af 1900-tallet

Så ny er tanken heller ikke. En del af tankegodset bag børnekonventionen er faktisk fra 1900-tallets første årtier. Danske er tankerne ikke. De stammer fra en polsk-jødisk børnelæge og børnehjemsleder, Janusz Korczak.

Hovedelementerne i Korczaks idéer om opdragelse var:

  • afvisningen af vold – både fysisk og verbal – begået af personer i kraft af deres højere alder eller funktion
  • idéen om interaktion mellem voksne og børn i opdragelsen, som udvidede definitionen af klassisk pædagogik
  • overbevisningen om, at børn er mennesker på samme måde som voksne
  • princippet om, at der skal tages hensyn til barnets individualitet i opdragelsesprocessen
  • troen på, at barnet selv kender sine egne behov, ønsker og følelser bedst og derfor bør have ret til at blive inddraget og hørt af de voksne
  • barnets ret til respekt, uvidenhed og fejltagelser, privatliv, egne holdninger og ejendom
  • opfattelsen af barnets udviklingsproces som hårdt arbejde.

 



Den polsk-jødiske læge og børnehjemsleder, Janusz Korczak, var meget forud sin tid da han i de første årtier af 1900-tallet gjorde sig tanker om børns opdragelse. Korczak blev af nazisterne deporteret til udryddelseslejren Treblinka i 1942, hvor han blev slået ihjel. Foto i Wikimedia Commons