Revselsesretten

Revselsesretten er en ret for forældre, lærere og arbejdsgivere til at straffe deres "undergivne" med fysisk vold. Retten blev fastslået med Danske Lov i 1683. Kun lidt efter lidt og først langt senere blev retten ophævet. Retten og dens lange levetid hænger sammen med den mindst lige så sejlivede opfattelse, at fysisk afstraffelse har en opdragende funktion.

Tjenestefolk og lærlinge

I dag må det forekomme besynderligt, at man havde en lov, der udtrykkeligt sagde, at det var i orden at slå andre: Håndværksmesteren kunne slå sin lærling, fruen i huset sin tjenestepige og gårdmanden sin landbrugsmedhjælper. Helt frem til 1921 var det i orden at slå tjenestepigen eller gårdskarlen. Først i 1937 kunne en mester ikke længere med loven i ryggen slå sin lærling.

Skoleelever

Lærere havde ret til at straffe elever, hvis de ikke kunne deres lektier, hvis de faldt i søvn i timen (mange børn arbejdede jo ved siden af skolen) - eller hvis de lavede gale streger. Lærernes ret til at slå skoleelever eksisterede frem til 1967. Dog var de københavnske børn lidt heldigere. Her blev retten nemlig afskaffet 'allerede' i 1951.

Børn

Næsten indtil fornylig har det været lovligt for forældre at slå deres børn. Først fra 1997 var det lige så strafbart for en voksen at slå sine egne børn som at slå andre.

Mishandling var ikke tilladt

Der var en grænse for volden. I borgerlig straffelov fra 1866 hed det i § 202:

"Den, som mishandler sin Ægtefælle, med hvem han lever i Samliv, bliver, om Mishandlingen end ikke efterlader Saar eller anden Skade, at straffe med Fængsel eller under skjærpende Omstændigheder med Forbedringshusarbeide i indtil 2 Aar.

På samme Maade straffes den, der mishandler sine egne eller Andres til hans Omsorg betroede Børn."

I lovgivningen var der ikke nogen klar anvisning på, hvornår revselse (i opdragende øjemed) blev til mishandling. Det måtte tilsyneladende være op til dommerens skøn. Det var ikke afgørende, om volden efterlod sår eller anden skade.



Den socialdemokratiske politiker, Peter Sabroe (1867-1913) var kendt for sine "stunts" i Folketinget. Blandt hans mærkesager var børns velfærd, derfor lavede han "eventet", illustrationen her forstiller. I forsøget på at gøre opmærksom på mishandlingen af børn tog han en dreng med og fremviste for partiernes ordførere. Drengen var syg og var blevet pryglet i en af de Københavnske skoler.

Den umiddelbare effekt blev, at nogle af de værste til at bruge spanskrøret blev fjernet, men var på længere sigt ligeledes med til at sætte børns velfærd på det politiske program. Tegning af Sven Brasch i Blæksprutten, 1912.