Skolegang

Folkeskolen/Almenskolen

Grundlaget for skolegangen omkring 1900 byggede på formålsparagraffer, som var blevet skrevet helt tilbage i 1814. I anordningen (loven) af 29. juli 1814 hedder det om folkeskolen (almenskolen):

Der er dens opgave, at "danne sine Elever til gode og retskafne Mennesker i Overensstemmelse med den evangelisk-kristelige Religion samt at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der er dem nødvendige for at kunne vorde nyttige Borgere i Staten".
Man kom i skole når man var 7 år, og der var undervisningspligt frem til det skolehalvår, hvor barnet fyldte 14 år.

Fagene

Fra 1904 var følgende fag obligatoriske i folkeskolen: Dansk, religion, skrivning, regning, historie, geografi, sang, gymnastik og for pigerne i byskolerne ligeledes håndarbejde (på landet var undervisningen i håndarbejde afhængig af, om der i skoledistriktet var ansat en lærerinde!) og tegning.

Foruden disse fag kunne der undervises i naturkundskab, sundhedslære, sløjd, husgerning (kun for piger) og i købstadsskoler (byskoler), som havde ambitioner om at tilbyde en videregående undervisning, ligeledes matematik og sprog.

Der var stor forskel i grunduddannelsen på landet og i byerne, hvilket bl.a. afspejlede sig i at antallet af obligatoriske undervisningstimer var lavere på landet end i byerne. Men vigtigst var, at børn på landet skulle ind til en by for at få en længere skoleuddannelse end de 7 år.


Mellemskolen

Mellemskolen blev indført i byerne med skoleloven af 1903 som et forsøg på at bygge bro mellem folkeskole og gymnasium. Mellemskolen fulgte, når børnene blev 11-12 år og forløbet tog 4 år. Forløbet kunne dog udvides med et ekstra år og herefter afsluttes med en realeksamen.

Fagene

Andelen af obligatoriske fag blev nu udvidet med tysk, engelsk, naturlære og matematik, sundhedslære og kemi. Der skulle ligeledes være mulighed for at vælge latin og fransk.


Gymnasiet

Gymnasiet var en overbygning på mellemskolens realeksamen, men absolut kun for de få og sigtede imod at give grundlaget for videregående studier på universitetet o.lign. Undervisningen var delt i tre delvis forskellinge linjer nemlig den klassisk-sproglige, den nysproglige og den matematisk-naturvidenskabelige linje.

Fagene

Der skulle undervises i dansk med de øvrige nordiske sprog, religion, engelsk, tysk, fransk, latin (ikke på den matematiske linje), græsk (kun på den klassisk-sproglige linje), oldtidskundskab, historie, geografi og naturhistorie, naturlære, matematik, gymnastik og sang. Alt efter, hvilken gren der blev valgt, kunne der være forskel i sværhedsgraden i pensum for nogle fag.

Skolerne

Såvel mellemskolen som gymnasiet kunne omfatte både drengeskoler, pigeskoler og fælleskoler for drenge og piger. Foruden det offentlige skolesystem var der en lang række af fri- og privatskoler. De var underlagt offentligt tilsyn og skulle leve op til de samme faglige krav som de offentlige skoler for at opnå tilskud og eksamensret.


Og hvad førte skolegangen så til?

Skoleloven af 1903 bidrog til, at en stadig stigende procentdel af de unge fik en højere skoleuddannelse, og skolesystemet dannede grundlaget for fagskoler såsom seminarier, landbrugs-, håndværks- og handelsskoler, tekniske skoler, verdslige sygeplejeskoler, bibliotekarskoler m.fl.

Fra gymnasiet rekrutteredes til universitetet, polyteknisk læreanstalt (nu Danmarks tekniske universitet) og andre højere læreanstalter.

Når det er sagt, var det stadig således, at langt de fleste unge i de første årtier af 1900-tallet forlod skolen efter 7 års undervisning uden nogen eksamen. Forude ventede så en gerning som husmor, tyende, landbrugsmedhjælper, arbejdsmand o.lign.

I 1918 blev 996 unge danskere (nord for Kongeåen) studenter fra et gymnasium. 1021 tog studentereksamen på Københavns Universitet som forberedelse til en universitetsuddannelse. Antallet af studenter 1918 udgjorde ca. 3 % af årgang 1900 (hvor 72.141 børn blev født). 76 % af studenterne var drenge, 24 % af studenterne var piger.



Elever og lærer Viskum Pedersen på Kasted skole ved Aarhus omkring 1912. Sådan har langt de fleste skolelokaler set ud på dette tidspunkt - skolepulte til eleverne og undervisningsplakater på væggene. Foto i Aarhus Kommune Biblioteker. Lokalhistorisk Samling.