Demokrati under udvikling

Danmark blev et demokrati i perioden 1900-1925. Vi gik fra kongevalgte regeringer til regeringer valgt af flertallet af den danske befolkning. Forskellige befolkningsgrupper kæmpede samtidig for at blive en del af demokratiet og derved påvirke deres levevilkår.

Ordet 'demokrati' er græsk og betyder folkestyre, og der har igennem tiden været forskellige opfattelser af, hvad både folket er og hvordan folket skal styre.

Den opfattelse af demokrati, som vi har i dag, er det repræsentative demokrati, hvor folket vælger medlemmerne af et repræsentationsorgan, som har retten til at træffe bindende politiske beslutninger. 

Det danske demokrati er i dag karakteriseret ved:

  • repræsentativt styre
  • grundlovssikrede rettigheder
  • personlig frihed samt ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed
  • lige og almindelig valgret
  • hemmelig stemmeafgivning
  • forholdsvalg
  • etkammersystem
  • parlamentarisme 

Selvom Danmarks vej til demokrati har været mindre voldsom end andre landes, så skete det heller ikke uden kamp i Danmark - og bestemt heller ikke på én gang.



Overgangen fra enevælden til et folkevalgt styre forgik ganske uden blodudgydelser i Danmark. Her en illustration af folketoget mod Christiansborg den 21. marts 1848. Over 10000 deltog og opfordrede kong Frederik 7. til at gennemføre et systemskifte og indføre det konstitutionelle monarki i Danmark. Ikke på noget tidspunkt kom det til uroligheder i forbindelse med denne "demonstration". Kilde: "Vor Forfatnings Historie gennem Tiderne" (1921) af S. Wiskinge