Danmark bliver et demokrati

Demokratiseringen af Danmark begyndte allerede i første halvdel af 1800-tallet, men det var først små 100 år senere, at demokratiet i praksis blev indført i Danmark.

Danmarks første skridt mod demokrati var i 1834, hvor kongen hårdt presset indførte de rådgivende stænderforsamlinger. Det var et sted, hvor repræsentanter for de forskellige grupper i samfundet kunne diskutere politik. De var uden direkte indflydelse, og kongen var stadig enevældig. 

Den enevældige kongemagt blev afskaffet med junigrundloven i 1849. Men Danmark havde ikke fået et demokrati endnu, for indtil 1901 var det på grund af politisk uenighed kongen, som valgte regeringens medlemmer. 

Partierne Højre og Venstre kæmpede om magten i den såkaldte forfatningskamp og kunne ikke blive enige om, hvordan 'folketingsparlamentarisme' skulle forstås. Højre benyttede sig af kongens ret til at udnævne regering og beholdt på den måde magten i Danmark. 

I 1901 blev den første Venstre-regering dannet på baggrund af folketingets flertal. Systemskiftet 1901 betegner overgangen fra kongevalgte regeringer til folkevalgte regeringer, og hermed indførtes folketingsparlamentarisme i praksis i Danmark. 

Demokrati og nyt fællesskab

Med industrialiseringen fik Danmark en ny samfundsklasse, arbejderklassen, der ligesom borgerne, bønderne, husmændene og godsejerne blev mere og mere politisk bevidste. Hver gruppe samledes omkring fælles interesser og langsomt opstod det politiske billede vi kender fra i dag med partier,  folketing, statsminister og en række demokratiske institutioner. 

En forudsætning for demokratisering er, at alle i samfundet føler sig som en del af et fællesskab og deltager aktivt. Udviklingen af en fælles national identitet i 1800-tallet var en vigtig forudsætning for udviklingen af demokratiet.

Nye opfindelser bragte nye ideer og nye måder at kommunikere på, som også var med til at skabe et nyt kulturelt fællesskab. Telefonen blev mere og mere almindelig, og i 1902 blev den første rigtige radio opfundet af en dansker. Film blev første gang vist i København i 1896, og 20 år senere havde enhver lille by med respekt for sig en eller flere biografer.



Forsiden af junigrundloven fra 1849. En grundlov er slags aftale, der sikrer grundlæggende rammer for samfundet, som alle skal overholde. Foto i Wikipedia.org