Valgret - for alle eller for de få? 

Lige, almindelig valgret for alle er et grundelementer i et demokrati, synes vi i dag. Alle landets voksne borgere skal have lige indflydelse på hvem der har magten i Danmark. Men sådan har det ikke altid været. 

Med grundloven i 1849 blev Danmark formelt set et demokrati. I praksis var det dog kun mænd over 30 år med egen bolig, der havde stemmeret. Kvinder, tjenestefolk, fattige og fængslede måtte ikke stemme. Dvs. over 50 % af befolkningen havde ikke stemmeret. 

Det tog 66 år før Danmark fik et demokrati, hvor de fleste voksne havde lige ret til at vælge de politiske ledere. Med grundlovsændringen i 1915 fik kvinder og tjenestefolk stemmeret, og valgretsalderen blev sat ned til 25 år. Modtagere af fattighjælp havde stadig ikke stemmeret; det fik de med den nuværende grundlov fra 1953. 

I dag er det heller ikke sådan, at alle danskfødte eller alle, der bor i Danmark har ret til at stemme. Læs her på Indenrigsministeriets hjemmeside om reglerne for valgret i dag

Fire forskellige slags valgret

Valgret er retten til at stemme eller deltage i et valg eller folkeafstemning. Igennem tiden har der været forskellige former for valgret, ligesom det også varierer fra land til land. Man taler om 4 aspekter eller forhold ved valgret:

  • Almindelig valgret: Alle myndige personer kan stemme uafhængigt af formue, køn, alder, race, sprog, etc.
  • Lige valgret: Alle vælgere har samme indflydelse på stemmeresultatet.
  • Hemmelig valgret: Anonym stemmeafgivelse for at sikre vælgerens frie valg.
  • Direkte valgret: Vælgeren stemmer direkte på en kandidat eller parti og ikke på en person, der derefter stemmer på en kandidat eller parti (indirekte valgret). 

Danmark fik først indført valgret med alle 4 aspekter med grundloven fra 1953, 104 år efter den første grundlov. Det er forskelligt fra land til land, hvordan og hvornår de forskellige valgretsdimensioner er indført.

Kvinders valgret

I dag kan vi undre os over, at danske kvinder ikke automatisk fik stemmeret samtidig med mændene, men først i 1915. Faktisk var danske kvinder nogle af de første kvinder, der fik stemmeret internationalt set.

De newzealandske kvinder fik som de første valgret til landets parlament allerede i 1893. Finske kvinder fik valgret i 1906 og norske i 1913. Tyskland og en række europæiske lande gav kvinder stemmeret i 1918 efter afslutningen af 1. verdenskrig, mens USA ventede til 1920 og Sverige til 1921. Frankrig gav først kvinder valgret i 1945, mens Schweiz ventede helt til 1971.



D. 5. juni 1915 gik flere tusinde festklædte kvinder igennem Københavns gader til Amalienborg for at fejre kvinders valgret. Her ses deputationen af kvinderetsforkæmpere, der overrakte kongen en takkeskrivelse. Foto i Det Kongelige Bibliotek