Vareknaphed og prisstigninger

Danmark var neutral under første verdenskrig. Alligevel mærkede også danskerne til verdenskrigens følger: Der var vareknaphed og dyrtid.

Byens gullashbaroner

Nogle forstod at udnytte vareknaphed og dyrtid til deres egen fordel. Når priserne blev højere og højere, var det en fordel at være sælger. I byerne dukkede såkaldte gullash-baroner op. Navnet stammede fra de grosserer, der solgte dåsemad til krigsførende lande. Hvad der egentlig kom i dåserne, var det efter sigende bedst ikke at vide. Gullash i egentlig forstand var det nok ikke.

Hurtige gevinster på landet

Også på landet var der mennesker, som forstod at udnytte hastige prisstigninger på f.eks fødevarer og jord og ejendom.

Fordi det fra statens side blev nødvendigt at gribe regulerende ind, blev der uddelt forskellige former for koncessioner. Det betød, at en møller kunne få eneret i sit område på at male det rug, der blev afleveret til staten. En købmand kunne få eneret til at sælge petroleum og andre former for varer. Nogle landmænd var bedre end andre til at dyrke de afgrøder, der var størst prisstigning på.

Forskelle på rig og fattig

Verdenskrigens danske samfund er ikke mindst kendetegnet ved sociale opbrud: Det var sælgers marked, men nogle havde kun deres arbejdskraft at sælge. Og lønnen for en almindelig land- eller byarbejder fulgte ikke med prisstigningerne. Så mens nogle - f.eks. grosserer - blev meget rige temmelig pludseligt, blev andre fattigere, end de før havde været. Og det havde såmænd været slemt nok.

Der blev kort sagt på relativ kort tid langt større forskel på rig og fattig. Fra regeringens side søgte man at udligne forskellene. Man gjorde det ved at fastsætte maksimumpriser på mælk, brød og kul, og man gjorde det ved at bevilge penge til kommunerne, der fik mulighed for at foretage dyrtidsregulerende foranstaltninger. Efterhånden blev der også indført rationering af en lang række varer.

Prisstigninger i tal

På tabellen herunder kan i se, hvordan prisudviklingen var fra år 1900 til 1925 udviklede - f.eks. hvad der i 1900 kostede 100 kr. kostede i 1925 244 kr. (Kilde http://www.statistikbanken.dk/PRIS8)

Forbrugerprisindeks, årsgennemsnit (1900=100) efter tid
1900 100
1901 100
1902 101
1903 101
1904 102
1905 102
1906 103
1907 106
1908 107
1909 108
1910 109
1911 109
1912 113
1913 116
1914 119
1915 140
1916 165
1917 191
1918 223
1919 264
1920 315
1921 268
1922 228
1923 237
1924 251
1925 244



Mangler på vare betød, at Hjælpekassens Bespisningsanstalt på Frederiksberg fik flere "kunder" her i november 1916. Foto i Lokalhistorisk Billedsamling, Frederiksberg Bibliotek