Elektricitetens århundrede

Omkring år 1900 var el stadig kun for de få, uanset om det gjaldt belysning, transport eller kraft til håndværk og industri. Pionertiden var dog ved at være omme. Industrialiseringen bar nu præg af introduktionen af ny teknologi – væsentligst baseret på anvendelsen af elektricitet.

De første offentlige el-værker

Fra begyndelsen af 1890'erne var de første danske elværker blevet oprettet. Disse værker var forpligtede til at levere strøm til de husstande og virksomheden som tilsluttede sig nettet. I samtiden gik de under betegnelsen Lysstationer da det især var til belysning den beskedne elproduktion blev anvendt. Det skete i hård konkurrence med gasværkerne, hvis anlæggelse går tilbage til midten af 1800-tallet. Fra 1905 og til 1920 skete der er markant opsving i antallet af elværker, og anvendelse af el blev stadig mere differentieret. I 1915 var forbruget af el til maskindrift til håndværk, industri og transport større end forbruget til lys. I perioden frem til 1940 accelererede udviklingen yderligere. Fra 1920 til 1940 blev produktionen af el femdoblet. I 1939 havde omkring 98 % af bybefolkningen el, mens procenten for landdistrikterne lå på 75. El var nu ikke kun for de få og ikke blot til lys. 

Nye industrielle virksomheder og nye produkter

Konjunkturerne fra midten af 1890'erne og i den første del af det nye århundrede var kendetegnet en hurtigere økonomisk vækst både internationalt og i Danmark end i årtierne forud. Medvirkende til denne vækst var oprettelsen af virksomheder inden for den elektrotekniske industri, som kunne afsætte deres produkter til en stadigt stigende og stadig mere velstående befolkning. I Amerika grundlagde Thomas Alva Edison bl.a. General Electric, som var førende inden for den eksplosivt voksende elektronikindustri. Det danske svar på Edison var Thomas B. Thrige. Han grundlagde i 1894 en virksomhed i Odense, som fremstillede el-motorer og cykler og senere ligeledes biler.

Husholdningsmaskiner

I de første årtier af 1900-tallet vandt elektriske apparater til husholdningen udbredelse, godt hjulpet af el-værkerne. Mange el-værker indførte en såkaldt husholdningstarif, der fremmede brugen af elektriske apparater som strygejern, støvsugere, køleskabe og vaskemaskiner. I begyndelsen af 1920'erne blev vaskemaskinerne forsynet med el-motor og fra 1930'erne blev der produceret maskiner der kunne opvarme vandet. Ligeledes i 1920'erne blev der produceret køleskabe, der var elektrisk drevet. En dansk støvsuger blev sat i produktion af Fisker&Nielsen i 1910 (Nilfisk). Det elektriske komfur lod dog vente lidt på sig. Ganske vist kom det første el-komfur i 1890'erne, men gaskomfuret beholdt sin førerposition langt op i 1900-tallet.

Hjemmeelektronik: Radioen

Overordnet set var de nye produkter inden for hjemmeelektronik et resultat af en målrettet videnskabelig forsøgsvirksomhed, som rækker tilbage til sidste halvdel af 1800-tallet. Opdagelsen af den elektromagnetiske stråling var her helt central. En ting er dog videnskabelige opdagelser. Noget andet er kommerciel udnyttelse af landvindingerne. Ser vi på radioen, så var det italieneren Guglielmo Marconi der demonstrerede teknikken bag i 1895, men det var danskerne Valdemar Poulsen og P.O. Pedersen, der i 1902 fremstillede en primitiv form for radio, der kunne udsende kontinuerte bølger med en fast frekvens og derved tale og musik.

I 1919 blev Radio Corporation of America (RCA) grundlagt af General Electric i 1919 for at fremme radiotransmission internationalt. I 1922 fulgte den første danske radiofoniudsendelse i Danmark, og Statsradiofonien blev oprettet på forsøgsbasis i foråret 1925. Staten tildelte sig hermed monopol på radiospredning i Danmark. Året efter blev ordningen gjort permanent. Med regelmæssige udsendelser var grundlaget skabt for en indenlandsk radioproduktion og der skete en eksplosiv udbredelse af radioen. Især to indenlandske virksomheder voksede sig store: Bang og Olufsen, som blev grundlagt i Struer i 1925, og Hede Nielsens fabrikker (senere Arena) i Horsens, som startede deres radioproduktion i 1928.

Mens radioen i 1925 kun var for de få, så havde 80 % af alle danske husstande radio i 1940.



I 1899 oprettedes Hortensiaværket af Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab. Her skulle der produceres elektricitet til f.eks. de nye elektriske sporvogne. Her ses en af værkets motorer inden den blev monteret og taget i brug. Foto i Frederiksberg Stadsarkiv