Elektriske sporvogne

I 2012 er det 40 år siden den sidste danske sporvogn kørte i remise – det vil sige en bygning med spor til opbevaring af lokomotiver, jernbanevogne eller sporvogne. For 100 år siden var der derimod fuld strøm på de danske sporvogne.

Baggrunden

Industrialiseringen var fra anden halvdel af 1800-tallet kraftig medvirkende til at fremme tilstrømningen til byerne. Derved opstod der også et ønske om at gøre transporten i selve byen mere effektiv. I de større byer blev sporvognen set som en del af løsningen. I Salmonsens leksikon dateres den moderne elektriske sporvognsdrift til 1880'ernes USA, og det hedder videre i artiklen udgivet i 1918: " Udviklingen har i de siden da forløbne år været rivende, og der findes nu til dags elektriske sporveje i alle større byer verden over. Som bevis på, hvilken rolle den elektriske sporvejsdrift nu spiller, kan anføres, at der alene i Tyskland nu findes over elektriske sporveje og ca. 1400 elektriske motorvogne og at det samlede antal passagerer, der befordres om året, beløber sig til ca. 3000 mill.".

I Danmark

I Danmark blev der oprettet elektriske sporveje i København, Frederiksberg, Gentofte, Århus og Odense. Forud for de elektrisk drevne sporvogne var der oprettet hestetrukne sporvogne. I perioden fra 1899 til 1915 kunne man se både hestetrukne og elektrisk drevne sporvogne i bybilledet. Det vigtigste transportmiddel for den almindelige arbejder var dog på det tidspunkt cyklen.

Fra midten af 1920'erne blev sporvognsdriften udfordret af busser, som nu dukkede op i gadebilledet. Både almindelige busser og trolleybusser - busser drevet af elektricitet, tilført via køreledninger. Det blev dog først med den stigende vækst i privatbilismen efter 1945, at sporvognene blev et problem i byrummet. Der blev kamp om pladsen på vejene i byen. Sporvogne blev nedlagt i Odense i 1952, og fra 1972 kørte der ikke længere sporvogne i Danmark.

Kommer sporvognene igen?

I lande som USA, England, Frankrig, Spanien og Sverige er sporvejsdriften i 1980'erne og 1990'erne blev genindført, og i Odense taler man i disse år om at indføre en såkaldt letbane. Sporvogne og varianter af disse synes således også at kunne indpasses i de krav, der stilles til moderne servicebyer, selvom de opstod for at kunne håndtere passagertrafik i store industribyer.



Den første elektriske sporvogn i København. Foto i Frederiksberg Stadsarkiv