Tekniske uddannelser

Omkring år 1900 var der stærkt behov for nye tekniske kvalifikationer. Industrisamfundet buldrede frem og stillede stadig nye krav. De tekniske uddannelser havde allerede været stærkt medvirkende til at fremme industrialiseringen i landet, men der var behov for en yderligere styrkelse.

De højt uddannede teknikere

Starter vi med de højtuddannede ingeniører, så havde det allerede siden 1829 været muligt at uddanne sig til civilingeniør på Danmarks Polytekniske Højskole – i dag Danmarks Tekniske Universitet. Adgangsbilletten var her en studentereksamen. Civilingeniørernes rolle i moderniseringen af landet er uomtvistelig, men deres antal var relativt beskeden, og bidraget lå i mange tilfælde mere inden for ledende stillinger i det offentlige og forskningsmæssige gennembrud, som andre så senere kunne omsætte til praktiske landvindinger

Håndværkere og kommende teknikere

Selve industrialiseringen øgede kravene til fagligt-tekniske uddannelser. Tekniske skoler skød op overalt i landet fra midten af 1800-tallet. De gamle håndværkerlaug havde tidligere reguleret tilgangen af håndværkere, men dette mønster blev gradvist brudt i løbet af første halvdel af 1800-tallet. Med næringsloven af 1857 blev lavenes magt endelig brudt. De praktiske færdigheder havde lærlinge fået gennem århundreder, men hvad med de almene og mere teoretiske kundskaber? Det blev gjort spændende forsøg med søndagsskoler i begyndelsen af 1800-tallet, men det var de tekniske skole, der for alvor løftede håndværkeruddannelsen.

Tekniske skoler

Landets ældste tekniske skole er Københavns Tekniske Skole, som har sine rødder i Det tekniske Institut. Dette institut var for samtlige håndværk og blev oprettet i 1843. Bag stiftelsen stod en række en række laugsmestre, og skolen blev drevet af Det tekniske Selskab.

Undervisningen af lærlingene foregik om aftenen og om søndagen. Undervisningsplanen lod i 1845 således:

Geometrisk tegning

Ornament- og frihåndstegning

Konstruktionstegning i forskellige håndværksfag

Maskintegning

Dekorationsmaling i limfarve

Modellering af tømrerarbejder

Modellering i ler og pussering i voks

Gravering

Foredrag i matematik

Foredrag om urmagerkunsten

Foredrag om praktisk overslagsberegning for bygningshåndværkere

Foredrag om enkelte dele af fysikken

Det tekniske Selskab var en selvejende institution og finansierede virksomheden med statsbidrag, bidrag fra fonde, Haandværker-foreningen og enkelte laug.

Teknika

Omkring år 1900 havde de tekniske skoler og håndværkerskolerne udviklet sig eksplosivt, både hvad angik antal af skoler såvel som, hvad angik indholdet af undervisningen. Det var blevet muligt at opnå en husbygnings - eller en maskinbygningseksamen, men der var ønsker om en mellemlang teknisk uddannelse. Der skulle bruges folk, der kunne matche industriens voksende krav for ledere og mellemledere.

I 1905 så Odense Tekniske Skoles Maskinbygnings-Teknikum dagens lys. Her kunne håndværkere med svendebrev og praksis erfaring videreuddanne sig. Forbilledet var det tyske teknikum i Mittweida. Mens den polytekniske læreanstalt var oprettet med inspiration fra især Frankrig og England, blev inspirationen til teknikum hentet fra Tyskland. Et belæg for at det industrielle tyngdepunkt havde ændret sig imod Tyskland (og USA). Efter Odense fulgte Århus elektroteknikum i 1915 og et bygningsteknikum i Horsens i 1915, Københavns elektroteknikum fra 1922, Helsingør Skibsbygningsteknikum fra 1933, husbygningsteknikum i Ålborg fra 1935. Teknika havde således fået hjemme i landets mest udprægede industribyer.

I takt med, at industrisamfundet uviklede sig, blev der oprettet flere teknika, og fra 1962 blev teknikum udskilt fra de tekniske skoler og gjort til selvstændige skoler. I 1990'erne var det dog slut. Service - og informationssamfundet stillede ny nye krav til ingeniørerne. Teknikumuddannelsen blev erstattet af den boglige diplomingeniøruddannelse,



Odense Tekniske Skole i 1905. Kilde: Odenses Bys Museer.