Sønderjylland mellem dansk og tysk

Efter Danmarks nederlag til tyskerne i 1864 måtte Danmark afstå Nordslesvig – det nuværende Sønderjylland – til Det tyske Rige. Indlemmelsen i Det tyske Rige betød indførelse af preussisk administration i området med både modernisering og demokratisering til følge. Bl.a. blev den dømmende og den udøvende magt adskilt. Nordslesvig var nu en udkant af det store tyske rige, og den økonomiske udvikling blev svækket. Der skete en stor udvandring fra området, og byerne voksede kun langsomt. Selvom industrialiseringen også begyndte i Nordslesvig, var det kun i Flensborg, at den for alvor slog igennem.

Paragraf 5

En gruppe af befolkningen, slesvig-holstenerne, accepterede hurtigt den nye situation, mens en anden gruppe, de dansksindede nordslesvigere, holdt fast i deres nationalitetsfølelse. De protesterede mod indlemmelsen i det tyske rige og mindede om paragraf 5 i freden mellem Preussen og Østrig. Ifølge paragraf 5 skulle Nordslesvig afstås til Danmark, når befolkningen ved en fri afstemning ønskede at blive forenet med Danmark. I 1878 var der dog stadig ingen afstemning kommet, og paragraf 5 blev ophævet.

De dansksindede organiserer sig

I stedet begyndte de dansksindede nordslesvigere fra 1880'erne at organisere sig i en række små og store nationale bevægelser. Forbindelsen til Danmark og de folkelige bevægelser dér styrkedes i takt med, at myndighedernes forsøg på at fortyske Nordslesvig med tvang intensiveredes.

1. verdenskrig

Da 1. verdenskrig brød løs i 1914, blev Nordslesvig, som en del af det tyske rige, også involveret i krigen. Ca.  35.000 nordslesvigere kæmpede i krigen på tysk side. Mindst 5.270 af dem faldt i krigen, og 4.000 blev såret.

Det tyske nederlag i 1. verdenskrig åbnede vejen for Nordslesvigs genforening med Danmark, og de danske sønderjyder krævede en folkeafstemning.

Folkeafstemning og genforening

Kravet om en folkeafstemning blev hørt, og i 1920 gennemførtes to folkeafstemninger. Den 10. februar stemte Nordslesvig under ét sig med et dansk flertal på 75 % af stemmerne til Danmark. Den 14. marts stemte 80 % af vælgerne i den mellemslesvigske afstemningszone for at området skulle forblive tysk. Nordslesvig var atter en del af Danmark, og man begyndte arbejdet med at integrere landsdelen i kongeriget.



Illustrationen her viser en scene fra den 18. april 1864.  10.000 preussiske soldater  stormede  kl. 10 om formiddagen de danske stillinger ved Dybbøl. Forinden havde preussisk artilleri siden den 2. april bombarderet stillingerne og Sønderborg by med omkring 65.000 projektiler. De danske tropper var i klart undertal med 9 preussiske soldater for hver dansk, udfaldet var derfor uundgåeligt - de preussiske tropper indtog stillingerne. Dermed var der intet der forhindrede preusserne i at indtage hele Jylland, hvilket skete i de følgende måneder.

Resultatet blev at det nuværende Sønderjylland blev indlemmet i det preussiske rige og skulle forbliver her til genforeningen i 1920. Illustration i Wikipedia