Genforeningen

Afstemning - dansk eller tysk?

Det tyske nederlag og revolutionen i 1918 åbnede vejen for at Sønderjylland kunne blive genforenet med Danmark. Straks efter våbenstilstanden i november 1918 lovede den nye tyske udenrigsminister, at grænsespørgsmålet skulle løses på grundlag af befolkningens selvbestemmelsesret. Befolkningen skulle med andre ord stemme om, hvorvidt Sønderjylland skulle være dansk eller tysk.

Nordslesvig blev til Sønderjylland

I 1920 gennemførtes to folkeafstemninger, der førte til den nuværende grænse. Den 10. februar stemte Nordslesvig sig med et dansk flertal på 75 % af stemmerne til Danmark. Den 14. marts stemte 80 % af vælgerne i den mellemslesvigske afstemningszone derimod for at området skulle forblive tysk. På begge sider af grænsen opstod der derved nationale mindretal.

Kongens ridt

Den 15. juni 1920 (Genforeningsdagen) overtog den danske regering styret i Nordslesvig, og den 10. juli markeredes Genforeningen ved, at kong Christian 10. red over den slettede Kongeågrænse på en hvid hest.



Afstemningsplakat, 1920. Ved folkeafstemningerne i 1920 blev der på både dansk og tysk side brugt afstemningsplakater i en livlig agitation. På plakaten ser man Nørreport i Flensborg omgivet af Dannebrogsflag med Flensborgs byvåben i midten. Budskabet er klart, folk skal stemme Flensborg hjem til Danmark. Det var forbudt at bruge flag frem til selve afstemningsdagene, og derfor var der så mange flag på plakaterne. Plakat fra Landsarkivet for Sønderjylland.