Nationalitetskamp

Frem til slutningen af 1870erne var hovedsigtet i den preussiske stats mindretalspolitik, at integrere de dansksindede nordslesvigere som loyale statsborgere i det preussiske monarki. Fra slutningen af 1870erne skærpede den preussiske stat undertrykkelsen af de nationale mindretal. Den tyske nationalisme betragtede nu de dansksindede nordslesvigere som "rigsfjender", der i løbet af en generation helst skulle blive tyskere både af sindelag og i sprog.

Vandrelærere og kulturkamp

Som modtræk begyndte de første vandrelærere allerede i 1864 at rejse rundt i Nordslesvig. En vandrelærer var en rejsende lærer, der tog rundt i skiftende danske hjem efter almindelig skoletid og underviste i dansk sprog og kultur.

Foreningsarbejde for danskheden

For at ruste sig til en langvarig nationalitetskamp organiserede de dansksindede nordslesvigere (sønderjyderne) sig fra 1880'erne i en række små og store nationale foreninger samtidig med at forbindelsen til Danmark blev styrket. "Foreningen til det danske Sprogs Bevarelse i Nordslesvig" senere omdøbt til Sprogforeningen blev stiftet i 1880 med det formål at støtte dansk sprog og kultur i Sønderjylland. Som en af sine første aktiviteter oprettede sprogforeningen et net af små folkebiblioteker ud over hele landsdelen. Den nordslesvigske Skoleforening blev stiftet i 1892 for at sikre undervisning i hjemmene på dansk.

I 1892 blev "Nordslesvigsk Skoleforening" oprettet. Foreningens formål var at støtte unge sønderjyders ophold på først og fremmest efterskoler og højskoler i Danmark.

Undervisningssprog - tysk!

I 1878 blev tysk indført som undervisningssprog i omtrent halvdelen af timerne i folkeskolen.  I 1888 blev det sidste skridt til skolens fortyskning taget, idet tysk blev indført som det eneste tilladte skolesprog, bortset fra fire ugentlige religionstimer. Samme år lukkede myndighederne den sidste danske privatskole. Kirken var herefter det eneste sted i det officielle liv, hvor dansk stadig blev benyttet, men der blev indført flere og flere tyske gudstjenester.

Kampen om jorden

Samtidig med fortyskningen i skoleundervisningen begyndte den tyske stat at opkøbe landbrugsjord for at sikre, at jorden kom på tyske hænder. Men den danske bevægelse hævdede sig. Den uafhængige bondestand, som var dens rygrad, holdt stand i jordkampen og beholdt sin afgørende indflydelse i det nordslesvigske samfund, fordi byerne kun voksede langsomt. Men efter århundredskiftet vandt tyskheden frem, især i købstæderne, hvor der opstod en tysk ledet arbejderbevægelse. I Flensborg fik det fra midten af 1880'erne konsekvenser for danskheden, fordi dansksindede arbejdere her begyndte at stemme socialdemokratisk. Den flensborgske danskhed blev dog også svækket af sit tyske dagligsprog.  



"De sønderjydske Piger" på bagsiden af Sprogforeningens Almanak, 1910. Sønderjylland er overstreget på kortet, da dette navn, som led i den preussiske politik overfor de dansksindede sønderjyder, blev forbudt at bruge i 1895. Tegneren er ukendt.