Provins i Preussen

Danmark tabte til tyskerne i 1864, og Slesvig (det nuværende Sønderjylland) og Holsten blev i 1867 indlemmet som provins i Preussen. Indbyggerne i de to hertugdømmer var med et slag blevet preussere. Én gruppe af befolkningen, slesvig-holstenerne, affandt sig med indlemmelsen, mens én anden gruppe, de dansksindede nordslesvigere, fastholdt deres danske sindelag og begyndte deres kamp for det nordlige Slesvigs genforening med Danmark.

En ny virkelighed

Indlemmelsen i Preussen betød gennemgribende reformer, som sikrede slesvigerne en moderne forvaltning og en vis demokratisering. Der blev bl.a. indført en civil registrering af fødsler, vielser og dødsfald. Denne registrering foregik tidligere hos præsten, men blev nu overladt til kommunale personregisterførere.

Protester fra dansksindede

De dansksindede nordslesvigere (sønderjyderne) protesterede i de første årtier efter 1864 energisk mod indlemmelsen i Preussen. Paragraf fem i freden mellem Preussen og Østrig fra 1866 muliggjorde en folkeafstemning i de nordlige distrikter af Slesvig om en eventuel genforening med Danmark. Paragraffen blev dog ophævet i 1878/79, og der kom ingen folkeafstemning i denne omgang.



Genner skole. Skolen i Genner var en typisk tysk landsbyskole. Bemærk den karakteristiske tyske flagstang med den snoede sort-hvide bemaling. Foto fra Museum Sønderjylland, Institut for sønderjysk lokalhistorie